23. november 2017
Modelfoto.
Modelfoto.
Foto: Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig lider af alvorlig spiseforstyrrelse - får ingen hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig lider af alvorlig spiseforstyrrelse - får ingen hjælp
Kalundborg - 30. august 2017 kl. 10:39
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommeren har i den grad været en forfærdelig tid for Bjarne Rose Pedersen fra Svebølle og hans familie. Hans 22-årige psykisk syge datter har flere gange forsøgt at tage sit eget liv, og har nu i snart tre uger nægtet at tage føde til sig.

- Hun har nu været indlagt i snart to uger og har intet spist i 20 dage, hun får kun væske. Er dette holdbart? spørger Bjarne Rose Pedersen.
Den 22-årige kvinde har kæmpet med en alvorlig spiseforstyrrelse, siden hun var 11 år. Selvom hendes sygdom er så alvorlig, at den flere gange har truet hendes liv, har det gennem årerne været småt med hjælpen fra det offentlige, fortæller hendes far.

- Problemet er, at ud over spiseforstyrrelserne har hun fået flere andre diagnoser. Gennem årene har skiftende læger, psykiatere og behandlere givet hende fire helt forskellige diagnoser. Det betyder, at hun aldrig får den hjælp, hun har brug for. Ingen behandler hendes spiseforstyrrelse, som er ondets rod, mener Bjarne Rose Pedersen.

Det er ikke første gang, den 22-årige kvinde forsøger at begå selvmord. Denne gang brød problemerne ud, den 15. maj, da en af hendes lærere på Søbækskolen i Jyderup opdagede, at den 22-årige havde taget en overdosis piller i et forsøg på at begå selvmord.

Efter selvmordsforsøget har den 22-årige kvinde været indlagt af flere omgange, uden hun dog af den grund har fået det bedre.

Bjarne Rose Pedersen beskriver de perioder, hvor hans datter har været hjemme hos familien i Svebølle som mareridtsagtige.

- Vi måtte konstant mandsopdække hende to mand, ellers ville hun forsøge at gøre skade på sig selv. Vi sov ikke om natten, fordi vi konstant vågede over hende. Det var et helvede, fortæller Bjarne Rose Pedersen.
I løbet af sommeren blev den 22-åriges spiseforstyrrelse stadig forværret. Til sidst nægtede hun fuldstændigt at spise.

- Den 11. august fik vi hende indlagt igen. Hun var indlagt på psykiatrisk skadestue i få dage, inden hun blev overført til et almindeligt hospital til observa­tion. Her ligger hun bare og sulter sig selv. Først når det bliver livstruende, har hospitalet ifølge loven mulighed for at gribe ind. Det er ren opbevaring, mener Bjarne Rose Pedersen.

Bjarne Rose Pedersen er formand for patientorganisationen Bedre Psykiatri Kalundborg, og han mener, hans datters forløb er et eksempel på, hvordan det danske system svigter psykisk syge og deres familier.

- Ingen skal eller kan være i tvivl om, hvad det koster i ressourcer, og kun takket være et stærkt netværk står vores familie stadig oprejst - dem har vi at takke for meget, men når det er sagt, kan jeg kun konstatere, at selv de mest ressourcestærke familier har risiko for at gå ned med stress eller depression i en sådan situation, siger han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk