20. oktober 2018
Ledningen, der går umiddelbart foran brandfolkene på billedet, er markeret med orange pæle. Foto: Søren Kloster Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Ledningen, der går umiddelbart foran brandfolkene på billedet, er markeret med orange pæle. Foto: Søren Kloster Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15.000 liter benzin rendt ud i grusgrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15.000 liter benzin rendt ud i grusgrav
Kalundborg - 14. februar 2018 kl. 13:54
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gummiged i Gammelrand Grusgrav ved Bregninge var tirsdag formiddag klokken 10 skyld i, at der blev gravet hul i en benzinledning, der går fra Kalundborg til Hedehusene, og som på vejen passerer grusgraven.

arrow Læs også: Benzin i grundvandet: Rensning tager måneder

Udslippet medførte en fontæne af benzin, der stod lige op i luften, og i løbet af de minutter, der gik inden DFO, Danske Olieberedskabslagre, som ejer benzinledningen, fik stoppet trykket i ledningen, nåede omkring 15.000 liter benzin at løbe ud.

Det vurderer DFO's pressetalsmand Martin Ankerstjerne.

- Ud fra den mængde benzin, der er sendt afsted fra Kalundborg sammenlignet med den mængde, vi modtog i den anden ende, vurderer vi, at cirka 15 kubikmeter benzin er blevet spildt ud i området. Vores ventiler på ledningen har dog kunnet mærke en ændring i trykket, da der gik hul på ledningen, og det har været med til at bremse udslippet, siger Martin Ankerstjerne.

En time efter udslippet havde Vestsjællands Brandvæsens personale fra Snertinge og Kalundborg fået situationen under kontrol og stoppet udslippet. De spærrede desuden området af på grund af faren for at indånde benzindampe.

Slamsugere er rekvireret til at suge benzinpølen op, og Dansk Miljørådgivnings specialister er nu i færd med at undersøge nedsivningens omfang og de miljømæssige konsekvenser af udslippet i grusgraven, der kan vise sig at være alvorlige, da grundvandsspejlet ligger tæt på. Det er dog endnu ikke muligt at sige, hvor meget forurenet jord, der skal køres væk.

- Men der kan ligge en latent miljøfare, fordi der er en risiko for, at benzinen siver ned til grundvandsspejlet, siger vagthavende chef for Vestsjællands Brandvæsen Lasse E. Hansen.

For knap fire år siden skete et lignende udslip på samme benzinledning ved Tølløse, og dengang løb omkostningerne for oprydningen op i omkring to millioner kroner.

- Om det omfangsmæssigt er det samme denne gang, det er endnu for tidligt at sige, lyder det fra Martin Ankerstjerne.

arrow 5.000 liter benzin er pumpet op ad jorden i Bregninge
20. februar 2018 kl. 15:47 Opdateret: kl. 09:16
arrow Det kan tage uger at fjerne benzinforurening
16. februar 2018 kl. 11:31 Opdateret: kl. 09:11
arrow Det vil koste millioner at rense op efter benzinforurening
15. februar 2018 kl. 13:39 Opdateret: kl. 10:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk