1. oktober 2020
De ellers helt nye lygtepæle langs Holbækvej skal erstattes med nye og højere lygtepæle. De nuværende pæle giver ikke ordentligt lys på cykelsti og fortov på den modsatte side af vejen. Foto: Thomas Rye
De ellers helt nye lygtepæle langs Holbækvej skal erstattes med nye og højere lygtepæle. De nuværende pæle giver ikke ordentligt lys på cykelsti og fortov på den modsatte side af vejen. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15 helt nye lygtepæle tages ned igen: De var for små

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15 helt nye lygtepæle tages ned igen: De var for små
Kalundborg - 09. september 2020 kl. 13:31
Af Thomas Rye

Vejarbejdet på Holbækvej har ikke været færdigt i mange måneder, men allerede nu bliver der arbejdet langs vejen igen.

15 helt nye lygtepæle, der blev sat op langs en et kilometer lang strækning af Holbækvej skal alle pilles ned og erstattes med helt nye og højere lygtepæle.

Årsagen er manglende lysberegninger, forklarer Jan Krause, der er projektleder ved Team Vej og Park i Kalundborg Kommune.

- Oprindeligt var det meningen, at der skulle være opsat nogle ti meter høje lygtepæle langs vejstrækningen. Der blev lavet lysberegninger, for hvordan lyset ville falde fra disse lygtepæle. På et senere tidspunkt blev det imidlertid besluttet, at lygtepælene skulle skiftes ud med nogle noget lavere på godt seks meter, fortæller han og fortsætter:

- I den forbindelse var det meningen, at der skulle laves en ny lysberegning. I kommunen forventede vi at firmaet vi havde hyret til opgaven ville gøre det, men det blev ikke gjort.

- Efter lygtepælene blev sat op, gik det hurtigt op for os, at der ikke faldt lys nok på cykelstien og fortovet på den modsatte side af vejen. Det er det som der nu skal rådes bod på, forklarer Jan Krause.

Dette gøres ved at erstatte de 15 lygtepæle, med 15 nye og væsentligt højere pæle.

- De nye pæle bliver på omkring ni meter, og bliver opsat i denne uge og den næste uge, siger Jan Krause.

Projektlederen fortæller, at Kalundborg Kommune har været i kontakt med firmaet som stod bag opsætningen af lygtepælene.

- Firmaet har erkendt den manglende lysberegning, og deres forsikringsselskab er involveret. Vi har endnu ikke præcis et overblik over, hvor meget udskiftningen kommer til at koste, men kommunen agter at kræve erstatning, og vi forventer ikke, at fejlen kommer til at koste kommunekassen noget, siger Jan Krause.

De 15 lygtepæle som bliver pillet ned, vil blive lagt på lager et sted i kommunen.

- Der er som sådan ikke noget i vejen med lygtepælene. De egner sig bare ikke til forholdene på Holbækvej. Vi vil forsøge at finde et andet sted at sætte dem op i kommunen på et senere tidspunkt, siger Jan Krause.

De nye lygtepæle skulle være opsat langs Holbækvej inden udgangen af uge 38.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk