25. oktober 2021
- Vi skal være synlige, og folk skal vide, at det altid kan henvende sig til os på stationen eller når de møder os på gaden, siger Per Hansen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

- Vi skal være synlige, og folk skal vide, at det altid kan henvende sig til os på stationen eller når de møder os på gaden, siger Per Hansen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vi vil være mere synlige for borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

- Vi vil være mere synlige for borgerne
Kalundborg - 13. oktober 2021 kl. 16:01
Af Eva Lyng Johansen

Siden 1. september 2021 har kriminalassistent Per Hansen været fagkoordinator for Forebyggelse Sektor Vest i Kalundborg og Odsherred.

Den 58-årige Per Hansen er opvokset i Kalundborg, og han bor også i dag med sin kone syd for Kalundborg. Han har to voksne døtre, som bor i nærheden med deres familier. Han har et barnebarn samt et på vej.

- Kalundborg er min by. Jeg elsker Kalundborg, siger Per Hansen, som noget af det første i interviewet.

Han er opvokset i Kalundborg, og han har boet her en stor del af sit liv.

Han kommer fra en stilling i Roskilde, hvor han har siddet i efterforskningsafdelingen, hvor han har arbejdet med personfarlig kriminalitet.

- Da jeg fik chancen for at søge dette job, greb jeg den, fordi jeg godt kunne tænke mig at udvikle det forebyggende arbejde yderligere og skabe endnu større tryghed for borgerne, siger Per Hansen.

- Jeg har en god erfaring, som det giver mening at tilføre det forebyggende arbejde, siger han.

Per Hansen har arbejdet med alt lige fra cykeltyveriet, narkokriminalitet til større drabssager.

Han har også tidligere arbejdet på Kalundborg Politistation, hvor han blandt andet var med til at lave en omfattende indsats på narkoområdet og en rockerindsats.

Mere synlighed

Han vil arbejde for at det lokale politi bliver mere synligt. Han hører ofte påstanden, at der ikke længere findes politi i Kalundborg, hvilket ikke er rigtigt.

- Der bliver gjort meget godt politiarbejde her på stationen. De arbejder, så blodet springer, siger Per Hansen alvorligt.

Ifølge ham er der omkring fem medarbejdere, som arbejder med forebyggelse, mens fem andre arbejder med almen efterforskning og herudover kører beredskabspatruljerne også fast i Kalundborg.

For Per Hansen som fagkoordinator for Forebyggelse i Kalundborg og Odsherred er det overordnede fokus er at give borgerne nærhed og tryghed.

Politiet har været gennem meget centralisering gennem årene, men nu skal nærheden tilbage igen, hvilket også ligger i den politiske dagsorden.

- Vi skal være synlige, og folk skal vide, at det altid kan henvende sig til os på stationen eller når de møder os på gaden, siger Per Hansen.

Kalundborg Politistation har åbent tre dage om ugen, mandag, onsdag og torsdag, og ellers kan man ringe.

Netop dialogen med borgerne er vigtig. Det giver politiet kendskab til lokale problematikker. Det kan være indbrud, husspektakler, færdsel, narko og bandekriminalitet eller psykisk syge.

- Vi skal kende til de lokale problematikker og gøre noget ved dem, siger Per Hansen.

Eksempelvis var der problemer i Havneparken denne sommer med unge som festede, fordi de larmede og svinede for meget.

- Her samarbejder vi med kommunen, så vi ikke til næste står med samme problem igen, siger han.

Han nævner, at politiet bruger meget tid på at samarbejde med kommune, lokalpsykiatri og uddannelser.

Ifølge Per Hansen er der også fokus på misbrugsmiljøet i Kalundborg, da det er kendt at flere former for kriminalitet også har sit udspring fra dette miljø.

Ud til borgerne

Per Hansen ønsker, at politiet får mere tid sammen med borgerne og møder borgerne i øjenhøjde med den store sidegevinst, at borgerne så også får mulighed for at fortælle politiet, hvor skoen trykker, så politiet kan gøre noget ved problemerne.

- Hvis politiet ikke kender problemerne udover fra statistikkerne, kan vi jo ikke gøre noget ved det, siger Per Hansen.

Han håber også at kunne komme ud med politiets mobile politistation og møde borgerne på steder og tider, hvor det er relevant med eksempelvis information om indbrudssikring eller tryghed. Det kunne eksempelvis være ved Høng Centret, gågader, parker og boligområder.

Per Hansen er af den opfattelse, at hans brede politimæssige baggrund og store netværk vil være en styrke i forbindelse med det generelle arbejde om at skabe tryghed for borgerne - hvad enten det handler om bandekriminalitet, narkotika eller indbrudskriminalitet eller blot helt almindelige tryghedsskabende aktiviteter. Når der så skal iværksættes en indsats på et bestemt område, som eksempelvis narkotikaområdet, kan han bruge sin erfaring og sit netværk i politiet til at få de rette kompetencer sat i spil.

- Mine medarbejdere har fingrene på pulsen, og er rigtig dygtige, og sammen med medarbejdere og samarbejdspartnerne vil vi forsøge at blive endnu bedre og mere smarte, så vi i fællesskab kan skabe tryghed for alle, siger Per Hansen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk