27. juni 2019
En sydkoreansk lærer i samtale med to elever i Vinde Helsinge. De kom vidt omkring. Også om kærester.
gallery icon

Se billedserie

En sydkoreansk lærer i samtale med to elever i Vinde Helsinge. De kom vidt omkring. Også om kærester.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Nej, arbejder der også mænd i børnehaven?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Nej, arbejder der også mænd i børnehaven?
Kalundborg - 02. juni 2019 kl. 13:15
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En delegation af lærere fra Sydkorea - 16 kvinder - besøgte Kalundborg i denne uge. Forleden var de på fri- og idrætsefterskolen i Vinde Helsinge.

*
- Er det rigtigt? Arbejder der også mænd i børnehaven?

Der er, på mange områder, langt mellem Sydkorea og Danmark. Og at der er store forskelle i arbejdskulturen, er nok heller ingen overraskelse.

I denne uge har et kontigent af lærere fra den blandt stadigt flere europæere populære, asiatiske republik gæstet Danmark med særligt øje på fri- og efterskoler.

Blandt andet besøgte de asiatiske gæster Vinde Helsinge Friskole og Vestsjællands Idrætsefterskole i Vinde Helsinge. Forstander Henrik Dahl:

- De var også på besøg på Friluftsgården, vores nye børnehave og vuggestue. Her var de meget imponeret over, at vi havde mænd ansat!

Det usædvanlige besøg udgør en delegation af lærere fra Sydkorea - Teachers' College for Life. Delegationen tæller 16 kvinder.

- Det var rigtig spændende. De har i Sydkorea hørt meget om Danmark og om vores skolesystem (»Danish happy education system«) - og specielt om friskoler og efterskoler. Der er således planer om at starte efterskoler op i Sydkorea, tilføjer Henrik Dahl.

Gæsterne fik et oplæg omkring de to skoler og børnehaven. Så var de på besøg i nogle klasser - og spiste med efterskoleeleverne - hvorefter de fik rundvisning af nogle lærere og elever. De sydkoreanske lærere var også på besøg på elevværelser, hvor de fik snak om efterskolelivet - om kærester blandt andet. Men også om meget mere.

- Dagen blev afsluttet med en snak med nogle lærere om livet som efterskolelærere. Det blev en ret spændende dag, siger forstanderen.

Senere besøgte sydkoreanerne andre skoler i Kalundborg Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk