24. januar 2021
Dommer Benjamin Helm Svedborg rykkede i 2004 op i sjællandsserien som dommer. I den anledning bragte Holbæk Amts Venstreblad dette billede, hvor han giver Mørkøvs Mads Vang gult kort for en indskiftning uden at have fået grønt lys i en kamp mod Svebølle.
Dommer Benjamin Helm Svedborg rykkede i 2004 op i sjællandsserien som dommer. I den anledning bragte Holbæk Amts Venstreblad dette billede, hvor han giver Mørkøvs Mads Vang gult kort for en indskiftning uden at have fået grønt lys i en kamp mod Svebølle.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Låge 3: Kometer på dommerhimlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Låge 3: Kometer på dommerhimlen

Hver dag i december tager vi et kig på den lokale sport i Nordvestsjælland tilbage i tiden, som den blev dækket i Nordvestnyt, Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad. Det kan være stort som småt, der enten er foregået på dagens dato eller har stået i avisen på datoen. I dag går vi tilbage til Holbæk Amts Venstreblad den 3. december 2004.

Julekalender - 03. december 2020 kl. 13:00

»Kalundborgs to kometer på dommerhimlen er langt fra brændt ud endnu. De fløjter deruda' og har efter 2004-sæsonen sikret sig nye oprykninger«.

arrow Læs også: Låge 24: Holbæk tog afsked med Stadion

Sådan skrev sportsredaktør Søren Moehrdel - af de fleste bare kendt som Søm - i Holbæk Amts Venstreblad den 3. december 2004.

De to kometer fra Holbæk Amts Fodbolddommerklub var Brian Qvist Jacobsen og Benjamin Helm Svedborg, der dengang rykkede op i henholdsvs danmarksserien og sjællandsserien.

I dag er fodbolddommerklubben en del af Vestsjællands Fodbolddommerklub, og Brian Qvist Jacobsen er heller ikke længere aktiv dommer. Han nåede dog adskillige sæsoner som linjedommer i Superligaen. Her blev det til 134 kampe mellem 2008 og 2016. Efterfølgende har han blandt andet kastet sig ind i arbejdet med fodbold for spastisk lammede mennesker.

Også Benjamin Helm Svedborg nåede Superligaen, og i modsætning til Brian Qvist Jacobsen fik han ansvaret for fløjten som hoveddommer. Det blev dog kun til en enkelt sæson i Superligaen for Benjamin Helm Svedborg, som nåede at dømme 20 kampe i Superligaen, inden han i 2016 blev rykket tilbage i 1. division.

Han er dog stadig aktiv i Superligaen som fjerdedommer, hvor han mandag var en del af kampen mellem Brøndby og Lyngby. I 1. division dømte han senest Skive-Fredericia. Hans næste opgave bliver lørdag som fjerdedommer i Helsingør-HB Køge.

I øvrigt var der en tredje komet med på oprykningslisten i 2004. Den dengang 18-årige Benjamin Willaume Jantzen fra Tølløse blev efter kun en halv ssæson i serie 4 rykket op i serie 3. Siden 2017 har han dømt i Superligaen, hvor han søndag fløjter sin kamp nummer 50, når Sønderjyske tager imod FC Nordsjælland.

arrow Låge 23: OL-dronningen blev taget til nåde
23. december 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:42
arrow Låge 22: Tømmerup gav de store baghjul
22. december 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:25
arrow Låge 21: Hvem er Sjællands bedste fodboldspiller?
21. december 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:15
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?