14. oktober 2019
Politiet mener, at der er begået en forbrydelse. Den afdødes kammerat er anholdt i sagen.
Politiet mener, at der er begået en forbrydelse. Den afdødes kammerat er anholdt i sagen.
Foto: Vincent Byakika
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Savnet familiefar er fundet død på altan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Savnet familiefar er fundet død på altan
Opdateret 15. januar 2014 kl. 14:49
Ishøj - 15. januar 2014 kl. 05:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 28-årig mand fra Ishøj, der har været meldt savnet siden 9. januar, er fundet død på en altan i en lejlighed i Lyngby. Politiet har anholdt den afdødes kammerat, der bor i lejligheden på Lyngby Hovedgade.

arrow Læs også: Dræbt familiefar begravet

Det oplyser Nordsjællands Politi natten til onsdag.

- Vi fik en henvendelse om, at der formentlig var en død person i lejligheden, siger vagtchef Morten Bagge Bramsnæs fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

Politiet undersøgte lejligheden tirsdag aften. Og ude på lejlighedens altan fandt de liget af den savnede.

- Vi mener, at der begået en forbrydelse, siger vagtchefen.

Omstændighederne omkring dødsfaldet vil politiet endnu ikke sige noget om. Den anholdte person, der er 27 år, befandt sig i lejligheden, da politiet ankom.

Han er natten til onsdag blevet afhørt. Hvorvidt manden vil blive sigtet for drab, vil politiet ikke sige noget om.

Den afdøde er den 28-årige Nikolaj Dyrner, som sidst blev set i live onsdag i sidste uge. Hans kæreste fortalte i den forbindelse til Ekstra Bladet, at han ringede ved 21-tiden for at sige godnat til hende og deres børn.

På det tidspunkt var han besøg hos den kammerat, som nu er anholdt. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde de to mænd drukket en del alkohol, og de var kommet lidt op at skændes.

Derefter forlod Nikolaj Dyrner lejligheden, har vennen fortalt ifølge Ekstra Bladet.

arrow Ikke flere sigtelser i drabssag
20. januar 2014 kl. 13:28 Opdateret: kl. 13:29
arrow 27-årig fængslet for drab på familiefar i Lyngby
15. januar 2014 kl. 14:23 Opdateret: kl. 14:25