25. august 2019
Mikaela Abrenicas (forrest, ved mikrofonen) ambition er at lære at performe og stå på en scene med lidt større selvtillid. Hun har sceneskræk, fordi hun er bange for at fucke up. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Mikaela Abrenicas (forrest, ved mikrofonen) ambition er at lære at performe og stå på en scene med lidt større selvtillid. Hun har sceneskræk, fordi hun er bange for at fucke up. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikaela vil lære at skrive - Theresa vil være den bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikaela vil lære at skrive - Theresa vil være den bedste
Ishøj - 15. april 2019 kl. 13:03
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Luften i lokalet er tyk, og der bliver rappet over beatet. Der er ikke fuld pondus på stemmen endnu, men for hvert take stiger selvsikkerheden. Det er også målet med Urban Grrls- projektet, som to store navne i dansk hiphop, Jesper "Livid" Helles og Karen Mukupa, står bag: At arbejde med de talentfulde unge piger og gøre dem klar til en karriere inden for hiphop, rap, R&B og andre urban-genrer, der traditionelt har været domineret af mænd.

Og hvis der er noget, Theresa Ann vil, er det dét. Hendes mål er klart:

- Jeg vil være Danmarks bedste rapper.

Hun holder en kort pause og fortsætter:

- Ikke den bedste kvindelige rapper. Jeg vil gerne være den bedste rapper i Danmark.

Hun har rappet, lige så længe hun kan huske, og hun har længe savnet at høre en kvindelig dansk rapper, som er lige så hardcore som Lil' Kim.

- Og det kunne lige så godt være mig, siger Theresa Ann, der bor i Askerød.

Vil lære at skrive
Hun er på workshoppen blandt andet for at lære at skrive tekster, for det har hun ikke rigtigt gjort før. Men hvis man vil være rapper, skal man skrive sine egne tekster, synes hun. I øjeblikket skriver hun mest på engelsk, men hun vil gerne skrive på dansk. Og så skal hun øve, øve og øve for at nå sit mål, ved Theresa Ann.

- Jeg skal suge alt til mig, og så skal jeg finde min egen stemme, så jeg ved, om jeg for eksempel skal gå op eller ned. Jeg skal finde min stil, så man med det samme kan høre, det er mig, siger Theresa Ann, der ligesom omtrent 100 andre havde søgt om at komme med i Urban Grrls og altså er blandt de i alt 24, der kom gennem nåleøjet.

De 24 piger er delt i op i seks grupper, som hver skal lave deres sang, der skal udgives på en EP. Theresa Anns gruppe skriver en sang med udgangspunkt i, at piger også kan have det sjovt og gøre, hvad de vil.

- Jeg vil gerne sætte spor i folk og ændre deres liv. Det er ikke så slemt, selvom man står i lort til halsen. Både når det handler om ens barndom eller om at drink some drinks, så er det lige så meget et statement om, at man skal gøre, hvad man vil, ligegyldigt hvad andre folk tænker, siger Theresa Ann.

Den bedste følelse
For Mikaela Abrenica, der ligesom Theresa Ann bor i Askerød, handler det om at lære at skrive sange og arbejde med musikprogrammet GarageBand. At blive professionel drømmer hun ikke om.

- Jeg vil ikke have, at det bliver et job, hvor jeg gør det, fordi jeg skal, siger Mikaela Abrenica.

Hendes ambition er at lære at performe og stå på en scene med lidt større selvtillid. Hun har sceneskræk, fordi hun er bange for at fucke up.

- Men når det er slut, og folk klapper, fordi de kunne lide det, er det den bedste følelse ever.

Spørger man Jesper "Livid" Helles, er det med selvtilliden også noget, pigerne kan få ud af workshoppen - også selvom de ikke ender med at blive professionelle. Mange af dem er nemlig lidt usikre, når deres tekster skal ud i lokalet, og det er helt normalt, understreger Livid, som blandt andet er kendt fra gruppen Kaliber.

- Det er følsomt at vise sin stemme og tekster til folk. Jeg tror, alle får rykket nogle ting til det bedre, og jeg håber, det giver dem noget på deres vej, lige meget hvad de ender med at gøre, siger Livid.

Sindssygt fed ånd
Han er imponeret over pigernes tilgang. De er blevet kastet ud i to og to at skulle skrive et vers og et omkvæd på en halv time, og så er de for eksempel blevet undervist i sangskrivning, og hvordan man laver en hurtig demo på telefonen, mens man sidder i toget eller til en fest. Der var ikke rigtig nogen af deltagerne, der kendte hinanden i forvejen - heller ikke Mikaela Abrenica og Theresa Ann, selvom de begge har boet i Askerød længe.

- De har klaret det helt vildt godt. Der er en sindssygt fed ånd, og selvom de har en masse at se til med skole og arbejde, så prioriterer de det her. Også når vi går en del over tid om aftenen, bliver folk ved med at hænge ud, siger Livid.