11. december 2018
Resultatet fra Ishøj viser, at cyklisterne giver kommunen høje karakterer på så godt som alle punkter.
Resultatet fra Ishøj viser, at cyklisterne giver kommunen høje karakterer på så godt som alle punkter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøjs cyklister er blandt Danmarks gladeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøjs cyklister er blandt Danmarks gladeste
Ishøj - 28. november 2018 kl. 08:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En landsdækkende undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Megafon viser, at cyklisterne i Ishøj er blandt Danmarks mest tilfredse.

arrow Læs også: Tre kandidater til miljøpris vil gøre Ishøjs trafik sundere

Undersøgelsen laves hvert år og ser på forholdene for cyklister i Danmarks 98 kommuner. I den seneste undersøgelse fra i år ligger Ishøj på en andenplads blandt alle landets kommuner.

- Det er meget, meget flot - den andenplads er jeg meget stolt af. Især fordi det er vores egne, lokale cyklister, som har vurderet. Det betyder ekstra meget, når rosen kommer fra vores egne borgere, siger Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj Kommune.

For at kunne lave undersøgelsen har Megafon interviewet omkring 150 cyklister fra hver kommune. Cyklisterne er blevet spurgt ind til en række forskellige forhold, som har særlig betydning for deres dagligdag som cyklister - bl.a. tilfredsheden med cykelstierne, muligheden for at komme frem i trafikken og trygheden ved at færdes som cyklist.

Resultatet fra Ishøj viser, at cyklisterne her giver kommunen høje karakterer på så godt som alle punkter.

- Jeg tror, at vores fine placering især skyldes en kombination af god infrastruktur - bl.a. en stort netværk af cykelstier - og at Ishøj er en dejlig by med gode muligheder for at cykle rundt i naturen, siger Poul Rikardt Jørgensen (DF), formand for Teknik- og Bygningsudvalget i Ishøj Kommune.

Mere lys - mere tryghed
Selvom Ishøj ligger helt i top blandt Danmarks mest cyklist-venlige kommuner, giver den nye undersøgelse dog ikke anledning til at hvile på laurbærbladene.

Kommunen er allerede gået i gang med at forbedre vilkårene yderligere for cyklisterne - blandt andet ved at udskifte den gamle belysning i kommunens tunneler med nye, moderne LED-belysning, som vil oplyse tunnelerne endnu bedre i alle døgnets timer.

Håbet er, at de oplyste tunneler vil gøre cyklisterne mere trygge ved at bevæge sig rundt på Ishøjs cykelstier.

arrow Nyt bump i Havdrup er en succes
26. november 2018 kl. 18:12 Opdateret: kl. 09:27
arrow Ishøj-klasser kæmper om at blive Danmarks klogeste klasse
26. november 2018 kl. 10:28 Opdateret: kl. 09:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk