17. oktober 2018
Beachvolley Ishøj Strand
gallery icon

Se billedserie

Beachvolley Ishøj Strand
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremragende beachvolleyspil på Ishøj Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremragende beachvolleyspil på Ishøj Strand
Opdateret 16. juli 2010 kl. 19:33
Ishøj - 12. juli 2010 kl. 09:57
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Ishøj: Brøndby Volley atter arrangerede kæmpestævnet Nestea Beachvolley Tour på Ishøj Strand med tilmelding af mere end 300 spillere på alle niveauer. Stævnet havde fuldt hus. I alt 161 hold med hver to spillere er, hvad der er plads til på Ishøj Strand. Alle landets bedste spillere var med, blandt andet mange landsholdspillere.

Stævnet blev på alle måder en stor succes. Mange havde valgt at besøge stranden i det flotte sommervejr og følge nogle af de mange volleytampe, som bød på spil på et meget højt niveau.

Klubben havde 40 frivillige i sving for at afvikle stævnet.

- Det er svært at finde så mange i ferietiden, men heldigvis lykkedes det atter. Spillerne og tilskuerne fik en stor oplevelse, og vi får forhåbentlig et pænt overskud, sagde Steen Spangen, da banerne skulle tages ned. Han havde arbejdet i døgndrift og nu gjaldt det om hurtigt at komme hjem for at slappe af med VM-fodboldfinalen.
Lokale rivaler
To af de deltagende var søstre fra i Ishøj, som bare er helt vilde med volleyball. Det er Stine og Mette Spangen som begge stræber efter at nå helt til tops. Men hvor lillesøster Mette mest er til indendørs volleyball, er Stine også til beachvolley.

Denne forskel i prioritering gjorde, at søstrene ikke igen i år dannede par Ishøj Strand i denne omgang.

Stine havde valgt at spille sammen med Anne Bødker, som har droppet sin indendørs karriere for fuldt ud at hellige sig beachvolley.

Mette var slet ikke med. Brøndby Volley har i vinter haft flere spillere fra USA på holdet, og Mette havde fået mulighed for at besøge en af disse.

Satsningen gav bonus, for parret leverede en fortrinlig indsats på Ishøj Strand. De vandt suverænt deres første kamp og lå til at vinde 1½. Division, men sluttede som nr. 4.

- Det betyder, at de får så mange ranglistepoint, at de formentlig starter i Elitedivisionen ved næste stævne på Beachvolley-turen, oplyser Steen Spangen, formand for den succesrige Brøndby Volleyballklub.

Både lørdag og søndag var vejret perfekt, og det var først ved afslutningen, det blev tordenvejr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk