20. april 2019
Karsten Bjerre skal blandt andet snakke med medarbejdere i Ishøj Kommune om, hvilke erfaringer de har gjort sig på området for socialt udsatte børn og unge. PR-foto
Karsten Bjerre skal blandt andet snakke med medarbejdere i Ishøj Kommune om, hvilke erfaringer de har gjort sig på området for socialt udsatte børn og unge. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker sætter fokus på Ishøjs arbejde med socialt udsatte børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker sætter fokus på Ishøjs arbejde med socialt udsatte børn
Ishøj - 25. februar 2019 kl. 13:11
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad er Ishøjs erfaringer med at sætte ind og hjælpe socialt udsatte børn og unge? Og hvad kan kommunen gøre for at styrke indsatsen - eller måske tænke i helt nye baner? Det vil Karsten Bjerre gerne blive klogere på, og derfor er Ishøj nu blevet casekommune i hans erhvervs-ph.d. på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som fokuserer på sociale investeringer og forebyggelse på børneområdet.

arrow Læs også: Debat: Havdruplisten siger nej til ring 5

At det lige præcis er Ishøj, som sammen med en række andre kommuner efter planen skal indgå i forskningsprojektet, er ikke nogen tilfældighed, fortæller Karsten Bjerre:

- Det har været kendt i årevis, at jo tidligere man sætter ind i et barns liv, jo bedre effekt har det. Men det med at tage det ind i økonomistyringen er gået mere langsomt. Her har Ishøj været nogle af de første til at tænke i de her baner, siger Karsten Bjerre.

Han har selv en baggrund som evalueringskonsulent i en rådgivningsvirksomhed og som embedsmand og økonomichef på området for udsatte børn og unge i Københavns Kommune, og hans erfaring fra førstnævnte gav ham en særlig vinkel på det at være embedsmand.

- Som embedsmand fokuserer man traditionelt på udgifter, som evalueringskonsulent fyldte effekten meget. I Københavns Kommune skulle vi løbende effektivisere vores område, og det gjorde vi ved at investere i bedre sagsbehandlere og bedre forebyggelse. Det gav besparelser på anbringelsesområdet, siger Karsten Bjerre.

Med andre ord: Hvis man vælger at bruge flere penge her og nu, kan det give en besparelse på den lange bane, fordi barnet får et bedre liv. Det var et emne, han godt kunne tænke sig at dyrke mere helhjertet, fortalte han for nogle år siden til en chef fra KL, og det resulterede altså i, at han nu laver sin erhvervs-ph.D. i et samarbejde mellem KL og universitetet.

Ny måde
Traditionelt er det - i hvert fald herhjemme - den offentlige sektor, der selv finder pengene til arbejdet med socialt udsatte børn og unge og derfor også høster den eventuelle besparelse. I sit arbejde kommer han dog også til at følge forskningen på en ny måde at lave sociale investeringer på, de såkaldte social impact bonds.

Idéen stammer fra England, hvor den offentlige sektor i løbet af 2000'erne måtte holde for med endnu mere massive besparelser end herhjemme. Social impact bonds er en form for obligationer, hvor en virksomhed betaler for en indsats over for et barn eller en ung, som så bliver udført af en leverandør, for eksempel en organisation. Hvis indsatsen skaber en besparelse på den lange bane, skal kommunen betale for den, ellers ikke. Et tænkt eksempel: En investor betaler 30.000 kroner for en indsats over for et barn, som skaber en langsigtet besparelse for kommunen på 100.000 kroner. Kommunen betaler derfor 50.000 kroner til virksomheden og høster selv en gevinst på 50.000. En model, som mange herhjemme nok ville betegne som kontroversiel.

- Mange af projekterne har skabt gode resultater, så det er potentielt en spændende model, men man skal tænke sig godt om. Hvordan evaluerer man det? Indfører det nogle andre værdier? Hvis en leverandør for eksempel ud af 100 unge har fem, hvor de ret hurtigt kan se, at de ikke kommer til at opfylde resultatet, har de ikke noget økonomisk incitament til at hjælpe dem særligt godt, siger Karsten Bjerre.

Også feedback
Social impact bonds er dog ikke en model, som Ishøj har gjort brug af - og om det kommer, er i sidste ende et politisk spørgsmål, understreger Karsten Bjerre, som i sin research skal snakke med kommunalt ansatte på alle niveauer, lige fra direktør til konsulenter og sagsbehandlere. Desuden vil han lave en spørgeskemaundersøgelse.

- Men min forskning er mest kvalitativ. Spørgsmålene er ikke helt på plads endnu, men jeg vil gerne høre, hvilke erfaringer man har gjort, hvilke business cases, der er lavet, og om de har skabt de resultater, de regnede med. Bagefter er det også tanken at give feedback og kigge på, hvad de kan gøre i fremtiden, siger Karsten Bjerre.

arrow 90 i stedet for 110: Kommuner giver ikke op
24. februar 2019 kl. 12:31 Opdateret: kl. 14:58
arrow Fastelavnsfest på Bredekærgård og Ishøj Teater
23. februar 2019 kl. 14:16 Opdateret: kl. 14:58
arrow Flere vil åbne butik uden for bymidter
23. februar 2019 kl. 06:28 Opdateret: kl. 15:02