16. juli 2019
Bommen her har helt efter hensigten gjort det umuligt at aflevere børn på bagsiden af Gildbroskolen. Foto: Petter Becker-Jostes
Bommen her har helt efter hensigten gjort det umuligt at aflevere børn på bagsiden af Gildbroskolen. Foto: Petter Becker-Jostes
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand: Forældre må henvende sig til udvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand: Forældre må henvende sig til udvalget
Ishøj - 10. februar 2019 kl. 18:42
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis forældrene til børn på Gildbroskolen og de nærliggende institutioner mener, der er trafikproblemer ved skolen, må de henvende sig til teknik- og bygningsudvalget.

Sådan lyder opfordringen fra udvalgets formand, Poul Jørgensen (DF), efter formanden for skolebestyrelsen på Gildbroskolen og næstformanden for institutionen Ørnebo i nærværende avis for nogle uger siden sagde, at de savner dialog om problemet med trafikkaos i området, når børnene skal afleveres og hentes morgen og eftermiddag.

Forældrene luftede deres utilfredshed, efter byrådet på sit møde i januar besluttede at give adgangskort til forældre med børn med handicap til den bom, der siden sommeren sidste år har gjort det umuligt at aflevere børn på skolens bagside. Det skete for at fjerne skoletrafik fra Tranebakken, og det er også lykkedes efter hensigten. Her kritiserer forældrene, at politikerne blot har taget stilling i en lille del af sagen uden at løse problemet i sin helhed.

Og hvis der selv efter en større ombygning af skolens parkeringsplads ud mod Gildbrovej stadig er problemer, må forældrene altså henvende sig til udvalget, lyder det fra formanden:

- Så behandler vi det ud fra det. Det skal være noget helt konkret og skriftligt, og forinden en gåtur må vi have det skriftligt, siger Poul Jørgensen med henvisning til, at næstformanden i Ørnebo, Helle Borregaard, har sagt, at hun kunne tænke sig at invitere politikerne med på en tur i området for at vise problemets omfang.