16. december 2017
I Søvej Huse, Kirkehaven og Stenbjerggård Boligselskab har beboerne stemt for at forlade Ishøj Fællesantenne. Den 1. januar trækker boligafdelingerne dermed stikket til Kabelplus, der administrerer kommunens fællesantenne. Tidligere har Vildtbanegårds fire afdelinger oplyst, at de også melder sig ud. Det ærgrer Kenneth Christensen, der er medejer af Kabelplus, men han forklarer, at udmeldelserne ikke får økonomiske konsekvenser for de tilbageværende medlemmer af fællesantennen. Illustration: Ishøj Kommune
I Søvej Huse, Kirkehaven og Stenbjerggård Boligselskab har beboerne stemt for at forlade Ishøj Fællesantenne. Den 1. januar trækker boligafdelingerne dermed stikket til Kabelplus, der administrerer kommunens fællesantenne. Tidligere har Vildtbanegårds fire afdelinger oplyst, at de også melder sig ud. Det ærgrer Kenneth Christensen, der er medejer af Kabelplus, men han forklarer, at udmeldelserne ikke får økonomiske konsekvenser for de tilbageværende medlemmer af fællesantennen. Illustration: Ishøj Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere boligafdelinger forlader Ishøj Fællesantenne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere boligafdelinger forlader Ishøj Fællesantenne
Ishøj - 12. oktober 2017 kl. 09:58
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det nye år tikker ind, trækker yderligere tre boligafdelinger stikket til Ishøj Fællesantenne. Mandag aften stod det klart, at Stenbjerggård Boligselskab, der råder over 335 boliger, ved årsskiftet forlader Ishøj Fællesantenne og Kabelplus. Det sker efter en urafstemning blandt beboerne, hvor 131 stemte for at forlade fællesantennen, mens 92 ønskede at blive.

- Det kunne gå den ene eller den anden vej, men nu har beboerne her stemt, at vi skal melde os ud, så sådan er det, siger Johnny Jensen, der er næstformand i Stenbjerggård Boligselskab.

Også i boligområderne Kirkehaven og Søvej Huse blev der i september afholdt lignende beboerafstemninger om at blive i eller forlade Ishøj Fællesantenne. Her stemte et flertal af beboerne ligeledes for at melde sig ud af den kommunalt ejede fællesantenne, som administreres af Kabelplus. Det bekræfter afdelingsformand Per Thuesen fra Kirkehaven og Mogens Larsen fra Søvej Huse.

- Vi har kun haft kaos med hensyn til Kabelplus, siger Mogens Larsen og forklarer, at beboerne i Søvej Huses 42 boliger fra 1. januar i stedet får leveret tv- og internet fra YouSee. I Kirkehaven, der tæller 47 boliger, har beboerne valgt at få leveret internet fra Waoo og tv fra YouSee.

De tre boligområder er ikke ene om at forlade Ishøj Fællesantenne. Vildtbanegård, der har fire boligafdelinger og 1892 boliger, har også tidligere på baggrund af beboerafstemninger stemt for at forlade Ishøj Fællesantenne ved udgangen af året.

Kabelplus: Ærgerligt

Kabelplus overtog den 1. juni driften af Ishøj Fællesantenne fra YouSee, men allerede inden overtagelsen havde ovennævnte boligafdelinger i maj indkaldt til ekstraordinære afdelingsmøder, hvor beboerne skulle stemme om at blive i eller forlade Ishøj Fællesantenne. I sidste øjeblik aflyste afdelingsbestyrelserne dog afstemningerne, fordi de ifølge vedtægterne for Ishøj Fællesantenne først reelt ville kunne melde sig ud fra og med den 1. januar. Flere boligforeninger havde forinden forespurgt kommunen om at lempe reglerne for at melde sig ud, men vedtægterne for udmeldelse fastholdt Økonomi- og Planudvalget tilbage i april. Med den optakt til overtagelsen af anlægget den 1. juni havde Kenneth Christensen, der er medejer af Kabelplus, indstillet sig på, at der nok ville komme afstemninger i løbet af efteråret. Han lægger dog ikke skjul på, at han ærgrer sig over, at både Vildtbanegård, Stenbjerggård Boligselskab, Søvej Huse og Kirkehaven har meldt sig ud af fællesantennen:

- Det er vi jo kede af. Det er smadderærgerligt, at der er kunder, der siger, de ikke længere vil være her, siger Kenneth Christensen.

Han slår samtidig fast, at udmeldelserne ikke får nogen økonomiske konsekvenser for de tilbageværende medlemmer af fællesantennen.

- For Kabelplus betyder det ikke noget. Vi fortsætter ufortrødent, siger han.

På spørgsmålet hvad han tænker om, at flere af de boligafdelinger, der har meldt sig ud, i stedet har valgt en løsning, hvor de får tv fra YouSee og internet fra Waoo, siger Kenneth Christensen:

- Det er et frit land, og man kan stemme om, hvad man vil. Det skal de gøre, som de vil. Det er en slagmark, vi er på. Vi tog fællesantennen fra YouSee, og nu kommer YouSee kørende med deres store tog. Det er den konkurrencesituation, vi er i, siger Kenneth Christensen.

For fællesantennen

Også i AAB afd. 55, der er et af kommunens store boligområder med 1711 boliger i Vejleåparken, har beboerne taget stilling til, hvem de ønsker som tv- og internetleverandør. Det skete tirsdag aften på et ekstraordinært afdelingsmøde. Ifølge formand for afdelingsbestyrelsen, Wagn Jensen, var der cirka 400 beboere til stede, og flertallet stemte for at blive i fællesantennen.

- Det blev til, at vi bliver i Kabelplus, det var der et stort flertal, der sagde ja til, siger Wagn Jensen.

Han forklarer, at boligafdelingen i første omgang bliver i Ishøj Fællesantenne i et år.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk