26. oktober 2020
Bjørn Wiinblad, Eva, 1976. Penselsdekoreret fajance.
gallery icon

Se billedserie

Bjørn Wiinblad, Eva, 1976. Penselsdekoreret fajance.
Foto: Ole Akhøj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ener i dansk kunst kommer til Arken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ener i dansk kunst kommer til Arken
Opdateret 27. maj 2015 kl. 12:15
Ishøj - 27. maj 2015 kl. 10:44

Trekantede næser og mandelformede øjne omsluttet af sirlige krummelurer og stærke farver. For nogle vækker Bjørn Wiinblad minder om kakkelborde og kaminhylder, for andre er hans kulørte snirkler og frodige former essensen af retro-cool. Arken i Ishøj præsenterer den mest omfattende udstilling nogensinde om denne ener i dansk kunst, design og kunsthåndværk.

Arken viser fra den 13. juni den største udstilling til dato med den kendte kunstner, designer og kunsthåndværker Bjørn Wiinblad. Med tegninger, plakater, gouacher, unikakeramik, scenografi og store, vævede billedtæpper føjer udstillingen nye og overraskende sider til den Wiinblad, vi alle kender og tegner et billede af en fænomenal billedskaber og moderne multikunstner, der var meget mere end platter.

En ener i sin samtid

Bjørn Wiinblad (1918-2006) blev uddannet fra kunstakademiets grafiske skole i 1943 og debuterede allerede to år efter med sin første udstilling i et lille lejet lokale i Københavns indre by. Udstillingen fik stor opmærksomhed, og i kølvandet fulgte udsmyknings- og designopgaver i både ind- og udland. Den unge Wiinblad gjorde sin entré på kunst- og kunsthåndværkerscenen i en tid, hvor rette linjer og enkel formgivning vandt frem i dansk design. Med sin karakteristiske svungne streg og eventyrlige billedunivers indtog Bjørn Wiinblad fra starten sin helt egen position i dansk kulturliv, og blev en af de mest folkekære kunstnere i anden halvdel af det 20. århundrede.

Udstillingen Bjørn Wiinblad kan opleves på Arken i perioden 13. juni 2015 til 17. januar 2016

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?