22. februar 2018
Vincent van Gogh, Stynede piletræer ved solnedgang, 1888. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo
gallery icon

Se billedserie

Vincent van Gogh, Stynede piletræer ved solnedgang, 1888. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo
Foto: Kröller-Müller Museum - Rik Klein Gotink
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør om van Gogh-udstilling: Fantastisk for Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør om van Gogh-udstilling: Fantastisk for Vestegnen
Ishøj - 09. februar 2018 kl. 05:05
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er mere end 50 år siden, at der sidst var en stor udstilling af van Goghs værker på et dansk museum, men nu byder muligheden sig igen.

For nylig offentliggjorde Arken, at museet den 1. september blænder op for en udstilling med 28 malerier og 11 tegninger af den hollandske kunstner, der levede fra 1853 til 1890.

For museumsdirektør Christian Gether er der tale om værker af en af de mest fremtrædende kunstnere i verden, som fra sensommeren kan opleves i Ishøj.

- Det er en helt unik udstilling. I Danmark har der ikke været en stor separatudstilling med van Gogh siden 1963, så jeg synes, det er helt fantastisk, at det er i vestegnens lokalmiljø, at en af verdens absolut største kunstnere vises, siger Christian Gether.

Udstillingen løber fra den 1. september til den 20. januar 2019 og er organiseret i samarbejde med Krüller Müller museet i Holland, der råder over den andenstørste samling af van Gogh-værker i verden. Arkens overordnede koncept for udstillingen handler om forholdet mellem kunst, menneske, natur og religion. Christian Gether fortæller, at det netop var ideen om at lægge en åndelig tolkningsvinkel på van Goghs kunst, som overbeviste museet i Holland om at indgå et samarbejde om udstillingen.

- Det er en vinkel, som ikke har været dyrket så meget tidligere, og den vinkel ville Krüller Müller museet gerne have udfoldet, siger museumsdirektøren.

Drømmene
For Arken handler det om at sætte sigtekornet så højt som muligt. Den strategi har tidligere været med til at realisere udstillinger, hvor eksempelvis Pablo Picasso, Marc Chagall og Salvador Dalí har været på plakaten, siden museet åbnede i 1996.

- Det betyder meget for os at kunne præsentere verdens største kunst for vores publikum på Vestegnen og for Danmark i det hele taget, siger Christian Gether og uddyber:

- Man skal kunne drømme, og til sidst bliver drømmene større, og så ender vi oppe med van Gogh. Det har været et langt, sejt træk, men det er fantastisk, at det er lykkedes.

Forud for udstillingen den 1. september viser Arken en særpræsentation af samtidskunstværker fra museets samling, der aktualiserer van Goghs syn på natur og spiritualitet. Det sker den 23. juni.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk