18. september 2018
I forberedelserne på at gøre gigabredbånd tilgængeligt for brugerne af Ishøj Fællesantenne, er Kabelplus i gang med at opgradere antennenettet, forklarer Henrik Lind, der er medejer af Kabelplus. Hvornår brugerne får adgang til de hurtigere hastigheder er dog uvist. Foto: Anders Dall
I forberedelserne på at gøre gigabredbånd tilgængeligt for brugerne af Ishøj Fællesantenne, er Kabelplus i gang med at opgradere antennenettet, forklarer Henrik Lind, der er medejer af Kabelplus. Hvornår brugerne får adgang til de hurtigere hastigheder er dog uvist. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antennenet gøres klar til gigabredbånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antennenet gøres klar til gigabredbånd
Ishøj - 07. marts 2018 kl. 16:30
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bredbåndshastigheder på op til 1 gigabit per sekund, som leverer lynhurtigt internet. Det scenarie skal brugerne af Ishøj Fællesantenne have mulighed for at få adgang til. Derfor er Kabelplus, der er driftsansvarlig for Ishøj Fællesantenne, i gang med at opgradere antennenettet under Ishøj Fællesantenne for at gøre anlægget i stand til at kunne køre med de højere bredbåndshastigheder.

Henrik Lind er medejer af Kabelplus, og han kunne i sidste uge melde ud, at antennenettet i boligområdet Vejleåparken, der råder over 1711 lejligheder, nu er blevet opgraderet. Det samme er sket på Vibeholms Vænge og Vejlebrovej, og teknikkerne skal i løbet af foråret lave tilsvarende opgraderinger i parcelhuskvartererne, så alle brugerne af Ishøj Fællesantenne på sigt kan modtage bredbåndshastigheder på op til 1 gigabit, hvis de ønsker det.

- Alle ting er målt efter og er klar til at køre med høje hastigheder ligeså snart, vi er færdige med det samlede projekt, siger Henrik Lind og henviser til, at Kabelplus skal være færdig med den samlede opgradering inden den 31. oktober i år.

Opgraderingen til gigabredbånd på antennenettet har været et krav i den kontrakt, som Kabelplus sidste år indgik med Ishøj Kommune, da de blev koncessionshaver af fællesantennen. På nuværende tidspunkt er der dog ikke fastlagt en dato for, hvornår de nye bredbåndshastigheder reelt kommer til at suse rundt i antennenettet til gavn for brugerne. I den forbindelse forklarer Henrik Lind, at Kabelplus er i gang med at teste en række nye kabelmodems, der går under navnet Docsis 3.1, for at sikre, at de virker, som de skal, inden brugerne præsenteres for dem.

- Vi kan ikke sige, hvornår det sker, men vi har taget forbehold for det i vores kontrakt med Ishøj Fællesantenne og melder det ud, så snart vi er klar, lyder det fra Henrik Lind.

Støtter ny ejerform

Mens Kabelplus i løbet af det næste halve år skal færdiggøre opgraderingen, kommer Henrik Lind også til at følge med i processen omkring nye ejerforhold i Ishøj Fællesantenne. Kabelplus' aftalepartner, Ishøj Kommune, vil nemlig overdrage ejerskabet af fællesantennen til medlemmerne. Det besluttede Ishøj Byråd i januar, og de vil nu nedsætte et brugerråd, der skal være et rådgivende organ i forbindelse med overgangen og en ny foreningsstruktur for Ishøj Fællesantenne. Den beslutning bakker Henrik Lind op om.

- Det er sådan, man stort set gør i resten af Danmark, så det er en ganske glimrende løsning. Vi vil da være rigtig glade for at have en selvejende institution med en bestyrelse, der kun tager sig af fællesantennen, for kommunen har jo masser af andre ting, de skal tage sig af, siger Henrik Lind.

Han peger samtidig på, at ejerskiftet ikke får konsekvenser for den aftale, Kabelplus har indgået med Ishøj Fællesantenne og som varer frem til 2021. Byrådet har ikke meldt en dato ud for, hvornår en brugerejet forening tager over, men Henrik Lind regner ikke med, at det kommer til at ske før januar 2019.

- Jeg tror, man bruger resten af året på at få styr på det, og så hilser vi det meget velkommen, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk