25. november 2020
Skal Ishøj sætte gang i et pilotprojekt omkring fleksibel arbejdstid for kommunens ansatte? Det mener de i SF, som på det seneste byrådsmåde foreslog at lave en forsøgsordning, hvor en gruppe medarbejdere skal have mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned. Forslaget skal nu undersøges nærmere. Arkivfoto: Vincent Byakika
Skal Ishøj sætte gang i et pilotprojekt omkring fleksibel arbejdstid for kommunens ansatte? Det mener de i SF, som på det seneste byrådsmåde foreslog at lave en forsøgsordning, hvor en gruppe medarbejdere skal have mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned. Forslaget skal nu undersøges nærmere. Arkivfoto: Vincent Byakika
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Tiden er løbet fra en fast 37 timers arbejdsuge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Tiden er løbet fra en fast 37 timers arbejdsuge
Opdateret 16. februar 2017 kl. 10:19
Ishøj - 15. februar 2017 kl. 14:13
Af Anders Dall

Skal Ishøj Kommune, ligesom Københavns Kommune, sætte gang i et pilotprojekt omkring fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte? Ja, mener SF i Ishøj. På byrådsmødet den 7. februar fremsatte Niels Borre (SF) et forslag om at etablere et pilotprojekt, hvor en gruppe medarbejde i kommunen skal have mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned.

- Det er længe siden, at tiden er løbet fra en fast 37 timers arbejdsuge, sagde Niels Borre under behandlingen af forslaget og forklarede, hvordan fleksibel arbejdstid skal være med til at sikre engagerede medarbejdere og reducere stress og nedslidning.

- Vi tror på, at det kan være en attraktion, hvis de ansatte kunne få lov til i perioder, alt efter balancen mellem livet og arbejdstiden kan være på givne tidspunkter, at skrue lidt op for at arbejde lidt mere eller skrue lidt ned for at arbejde lidt mindre, uddybede SF'eren.

Han erkender, er der ligger en administrativ udfordring i at igangsætte projektet. Derfor peger partiet på, at det i første omgang skal være en forsøgsordning - et såkaldt pilotprojekt, der skal hjælpe med at give et billede af, hvor stort ønsket er blandt kommunens ansatte i forhold til at kunne skrue på deres arbejdstid.

- Det er jo klart, at hvis man går ned i arbejdstid, går man også lidt ned i løn, og hvis man går op i arbejdstid, går man også lidt op i løn. Den faktor hører jo med i det her spil, sagde Niels Borre ligesom han påpegede, at forslaget først skal diskuteres med fagforeninger og udvalg.

Borgmester Ole Bjørstorp (S) gav på byrådsmødet udtryk for, at forslaget skal undersøges nærmere, inden der kan tages endelig stilling til, om det skal foldes ud i Ishøj.

- Det er nok sværere at prøve det af i Ishøj med så små enheder end i København, men det er vel ikke umuligt nogle steder. Men der er mange ting, der skal undersøges, inden vi kan sætte noget i gang, sagde borgmesteren.

Noget af det der blandt andet skal undersøges er problemstillinger som normeringer, bindingsperioder og lønbudgetter.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?