16. august 2018
Lange svartider, et strandet forløb hos en talepædagog og for få støttetimer uden for den almindelige undervisning. Sådan oplever Louise Bjørn udfordringerne med Ishøj Kommunes skolevæsen, når det gælder hendes datters skolegang. Foto: Anders Dall
Lange svartider, et strandet forløb hos en talepædagog og for få støttetimer uden for den almindelige undervisning. Sådan oplever Louise Bjørn udfordringerne med Ishøj Kommunes skolevæsen, når det gælder hendes datters skolegang. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Hvorfor er det lige min datter, der måske skal tabes på gulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Hvorfor er det lige min datter, der måske skal tabes på gulvet
Ishøj - 22. maj 2018 kl. 15:21
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler."

Sådan lyder ordene fra Undervisningsministeriet om inklusion af elever i folkeskolen. Men for Louise Bjørn er den nødvendige støtte ikke tilstrækkelig, når det gælder hendes datter, der går i 1. klasse på Gildbroskolen. Derfor er hun frustreret over et kommunalt skolesystem, hun ikke føler tilgodeser datterens behov for støtte.

Datteren Cathrine er født 11 uger for tidligt. Hun talte for to børn i dagplejen, og gik på en specialstue i børnehaven, hvor der blev taget ekstra hensyn til hende. Både Louise og hendes mand er ordblinde og med et barn, der blev født for tidligt, så vidste de godt, at hun ville få nogle problemer, forklarer Louise Bjørn og peger på, at der i børnehaven blev lavet en test, der viste, at Cathrine havde indlæringsvanskeligheder.

- I børnehaven lavede man en sanseprofil på hende, og den gælder stadigvæk. Der fandt man ud af, at hun var meget sensitiv, og at hun har godt af at være i små rum. De anbefalede kædedyner, en kædevest til hende og høreværn. Vi har selv købt høreværn, og hun har en kædedyne, og hun har også en kædevest og en siddepude. I klassen har hun også fået en kædevest, fortæller hun.

I dag går datteren i en almindelig 1. klasse på Gildbroskolen, hvor hun sammen med to andre elever får støtte fra en ressourceperson. Ifølge Louise Bjørn har der været en aftale med skolen om, at ressourcepersonen skulle tage Cathrine ud af den almindelige undervisning i to til tre timer ad gangen tre gange ugentligt. Det blev dog ikke altid overholdt, og aftalen er nu blevet ændret til, at det sker, når ressourcepersonen vurderer, at der er behov for det, forklarer hun.

- Vi har hele tiden sagt, at hun har brug for, at hun bliver taget til side, for hun kan ikke rumme hele den her klasse, og så bliver de hele tiden ved med at sige: "Men hun trives godt, hun har det godt, og hun udvikler sig". Det kan godt være, men vi kan stadig mærke, at det er for meget, og at hun bliver overstimuleret, siger Louise Bjørn.

Efterlyser svar

Hun undrer sig også over, at hendes datters forløb hos talepædagogen ikke er blevet genoptaget, efter at forældrene i november sidste år fik at vide, at forløbet blev sat på pause. Ifølge Louise Bjørn forklarede talepædagogen det med, at kommunen ikke havde penge til at fortsætte. Den forklaring blev siden korrigeret til, at børn har godt af en pause fra at gå til talepædagog.

Forældrene vil gerne have, at deres datter går til talepædagog to gange om ugen, men det er et ønske, som der ikke er kommet svar fra kommunen på.

- Cathrine har svært ved at snakke, og det er svært for os og andre folk at høre, hvad hun siger, fortæller Louise Bjørn og fortsætter:

- Det er et halvt år siden, hun sidst var til talepædagog, og hvor vi slet ikke har hørt noget, siger hun med adresse til kommunen.

Hun føler, at det hele tiden er op til forældrene at rykke det kommunale skolesystem for svar, når det gælder deres datters behov for støtte i skolen, muligheden for at hun kan komme i en mindre klasse eller i betragtning til en specialskole.

- Vi skal hele tiden ringe til folk i kommunen, til PPR eller til skolen for at sige, så nu vil vi godt have et møde, nu vil vi godt have en afklaring. Det er godt nok irriterende, at vi hele tiden skal gøre opmærksom på det, siger hun.

Hun så gerne, at Cathrine kunne få flere forløb uden for den almindelige undervisning, hvor der er mere ro. Derfor efterspurgte hun en ekstra ressourceperson til sin datter, men det ønske afslog PPR, fortæller hun og henviser til den økonomiske side af sagen.

- Jeg så kommunalvalg, hvor man så borgmesteren sige, at de havde mange børn fra Ishøj med et specielt behov, som de brugte penge på, og det var noget, han lagde vægt på. Så tænkte jeg bare, hvorfor kan det så være, at når vi kæmper med vores datter, at de ikke giver sig. Hvorfor er det lige hende, der måske skal tabes på gulvet. Eller hvorfor lytter skolen eller PPR ikke til os, for vi er jo hendes forældre, vi er hendes advokater. De burde lytte til os.

Hun forklarer, at forældrene har tabt tilliden til det kommunale skolesystem i Ishøj og håber på, at datteren kan få et andet skoletilbud, hvor hun kan få den nødvendige støtte.

- Vi skal jo også tænke på fremtiden. Hvad med når hun går i 4.-5. klasse? Det bliver jo sværere for Cathrine at følge med, og derfor ville det være godt, hvis hun kom et sted hen, hvor hun blev hjulpet, og at det hun havde behov for blev tilgodeset, lyder det fra Louise Bjørn.

Gildbroskolen, Ishøj Kommunes Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Dagtilbud og Skoler har haft mulighed for at kommentere på kritikken, men i et mailsvar til avisen, oplyser centerchef for Børn og Forebyggelse, René Juhl, at man ikke vil kommentere på personsager. Han informerer dog om, at skolen og andre fagpersoner i Ishøj Kommune er i dialog med forældrene om at finde en løsning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk