19. november 2017
Paneldebatten på Strandgårdskolen i Ishøj onsdag aften skabte ikke nogen endelig afklaring for 26-årige Latife Guzel i forhold til, hvor hun vil sætte sit kryds den 21. november. Undervejs i debatten krævede hun skarpere svar fra paneldeltagerne på et af vælgermødets centrale spørgsmål om, hvad der skal til for at få flere kvinder til at blive politisk engagerede. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

Paneldebatten på Strandgårdskolen i Ishøj onsdag aften skabte ikke nogen endelig afklaring for 26-årige Latife Guzel i forhold til, hvor hun vil sætte sit kryds den 21. november. Undervejs i debatten krævede hun skarpere svar fra paneldeltagerne på et af vælgermødets centrale spørgsmål om, hvad der skal til for at få flere kvinder til at blive politisk engagerede. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vælgermøde: Efterlyste konkrete svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vælgermøde: Efterlyste konkrete svar
Ishøj KV17 - 31. oktober 2017 kl. 10:26
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev en paneldebat præget af de røde partier, som kickstartede det første vælgermøde i Ishøj forud for kommunalvalget.

Hvad skal der til, for at flere kvinder med indvandrerbaggrund bruger deres stemmeret? Det var med afsæt i det spørgsmål, at Dansk-Kurdisk Kvindeforening og Dansk-Kurdisk Ungdomsforening inviterede borgerne til vælgermøde på Strandgårdskolen onsdag aften. Ikke kun for at debattere det konkrete spørgsmål, men for at skabe opmærksomhed om kommunalvalget den 21. november. Derfor havde arrangørerne også inviteret alle partier i Ishøj til at sende en repræsentant, men kun Socialdemokratiet, Radiale Venstre, SF og Enhedslisten havde takket ja til invitationen. Der kom ikke nogen tilbagemeldinger fra de borgerlige partier, forklarede Saime Bilen, der som forkvinde for Dansk-Kurdisk Kvindeforening var medarrangør på vælgermødet.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. Det kunne give en anden vinkel på debatten.

Dermed var der lagt op til en debat mellem de røde partier, som ordstyrer Sinem Demir satte i gang, efter at borgmesteren havde holdt åbningstale. Hendes indledende spørgsmål lød på, hvad kandidaterne vil gøre, for at kvinderne i kommunen bliver mere politisk interesserede. Ingen af svarene fra de fire paneldeltagere Martin Haspang (EL), Sami Deniz (SF), Sengül Deniz (S) og Helle Olesen (R) gav dog noget egentligt bud på løsninger, og blandt tilhørerne bad 26-årige Latife Guzel da også kandidaterne om at blive mere skarpe på, hvad der skal til for at motivere flere kvinder til at blive politisk-engagerede.

- Det er fint, at man snakker om, hvordan det bør være, men hvordan vil I have, at de her mål skal realiseres? Har I overhovedet nogen konkrete tiltag som parti og i så fald, hvad gør I for at realisere dem. Er det kønskvoter, man skal ud i? lød spørgsmålet fra Latife.

Motivationen

Det fik Martin Haspang (EL) til at bede om ordet. Han forklarede, at Enhedslisten på landsplan har en strategi om at fremme andelen af kvinder, der stiller op til kommunalvalget.

- Det betyder, at hvis der er nogen af vores medlemmer, der stiller op, vil man naturligt prøve at få dem så højt op på listen som muligt. Det vil sige, at hvis der havde været en kvinde med anden etnisk baggrund, som ville stille op til kommunalvalget for os, så vil hun automatisk få lov til at komme så højt op på listen, som hun vil og have en god chance for at blive valgt ind. En udfordring, som vi har helt lokalt i Ishøj, er, at vi ikke havde nogen, lød det fra Martin Haspang.

For at få flere kvinder til at blive politisk aktive, forklarede Sengül Deniz (S), at politikerne ikke alene kan løse den udfordring, men at det er nødt til at ske i samarbejde med borgerne.

- Man kan jo ikke tvinge folk til at være med, hvis de føler, at det ikke er det, de vil. Motivationen mangler, men det er ikke alene politikerne, der skal finde den frem, det er noget, vi skal gøre i fællesskab for at finde ud af, hvad er det, der skal til, for at vi kan få flere ind, sagde Sengül Deniz.

Hun påpegede desuden, at når der skal være kommunalvalg igen om fire år, kunne man, for at få flere kvinder til at gå aktivt ind i politik, med fordel lægge et lignende arrangement, før partierne laver deres partilister.

- Så kunne vi gøre noget, som er lidt for sent at gøre noget ved nu, lød det fra Sengül Deniz, som er formand for kommunens Medborger- og Demokratiforum.

Sami Deniz fra SF tilsluttede sig den holdning, at det handler om at lave en fælles indsats sammen med borgerne og sagde, at han oplever, at det både er svært at motivere kvinder og mænd til at være politisk aktive.

Helle M. Olesen fra Radikale Venstre rundede runden af ved at sige, at der ikke er nogen let løsning.

- Jeg tror ikke bare lige, vi har en 100 procents valgdeltagelse den 21. november. Det er noget, der tager rigtig lang tid.

Gik ikke nok i dybden

I løbet af debatten svarede kandidaterne blandt andet også på spørgsmål både fra ordstyrer og tilhørerne om beskæftigelse, uddannelse, klimapolitik og integration, inden der blev sat punktum for aftenens debat. For Latife Guzel bragte paneldebatten ikke nogen endelig afklaring med sig i forhold til, hvor hun vil sætte sit kryds den 21. november:

- Jeg synes ikke, vi gik i dybden med alle emner. Det er også, fordi det er meget begrænset i forhold til tiden, og når man starter med et emne, så munder det selvfølgelig ud i andre emner, og så får man ikke helt diskuteret det oprindelige emne eller spørgsmål. Jeg synes, jeg har behov for lidt mere information om de forskellige partiers politik, før jeg beslutter mig for, hvem jeg skal stemme på, sagde hun og uddybede, hvad det betød for debatten, at de borgerlige partier ikke var repræsenteret i panelet.

- Jeg synes, det var ærgerligt, at de ikke udnyttede den mulighed, der var for at nå ud til en målgruppe, som de måske ikke når ud til normalt, og selvfølgelig var paneldebatten præget af partierne fra centrum mod venstre, så jeg synes, det var lidt ærgerligt, at vi ikke fik de andre partier til højre for centrum. Det kunne godt gøre det bedre, forklarede Latife Guzel.

På trods af at det kun var den røde skala af de politiske partier, der var repræsenteret i panelet, var arrangør Saime Bilen godt tilfreds med aftenens arrangement. Men:

- Jeg synes, det gik rigtig godt, og det var en god debat, men jeg ærgrer mig lidt over, at der ikke var så mange mennesker, som jeg forventede, sagde hun.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk