24. november 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parvamundi - en stor oplevelse i en lille verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parvamundi - en stor oplevelse i en lille verden
Ind i kulturen - 01. september 2017 kl. 10:38
Af Annemette Birk Lund, formidlingschef ROMU
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan formidler man gammelt legetøj til børn, uden det bliver en lidt støvet omgang - som når gamle kasser fra kælderen møder en mindestue?

På Roskilde Museum lader vi legetøjet selv fortælle sin historien. Børnene træder indenfor i en magisk verden Parvamundi -der betyder lille verden.

Fortællingen bag udstillingen Parvamundi er den, at da vi ombyggede museets nye udstilling, opdagede vi en hemmelig dør. Den var næsten umulig at åbne, men det lykkedes vores konservator at få lirket den op. Bag den gemte sig et forunderligt land fyldt med små indbyggere, der så gerne ville fortælle deres historie. Vi fandt smukke dukker, standhaftige soldater, bløde bamser og futtende toge.

I denne magiske verden kan man høre dukken fortælle: »Jeg hedder Else og er over 100 år gammel. Dengang var min bedste veninde en lille pige på fem år. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men hendes mor syede mig fint tøj, og den lille pige gav mig endda noget af sit eget hår. Sådan gik det til, at jeg fik mit fine, brune, ægte hår i stedet for det kunstige guldhår, jeg først havde, dengang pigen og jeg blev venner. Jeg har altid haft lidt sart hud, så hvis du taber mig, går jeg altså i stykker. Det er fordi, mit ansigt og mine hænder er lavet af en mat porcelæn, der hedder biskuit. Jeg synes selv, at det matte porcelæn gør, at jeg ser helt naturlig ud - jeg ligner jo faktisk næsten en rigtig pige. Synes du ikke?«

Sporvognen bringer også sin historie: »Ding Ding! Her kommer jeg trillende. Ved du, hvad jeg er? Jeg ligner lidt et tog i to etager. Men det er jeg slet ikke. Jeg er en sporvogn. Engang for mange år siden kørte sådan nogle som mig rundt på skinner inde midt i for eksempel København. Jeg elskede at hjælpe folk med at komme rundt i byen - eller altså, det leger vi, at jeg gør. Der kan jo ikke være rigtige mennesker inde i mig - det er jeg alt for lille til. Men de rigtige, store sporvogne, kørte mange mennesker rundt hver dag. Ligesom busserne gør i dag.«

Børnene har taget rigtig godt imod vores lille magiske rum. De hører historierne og går på opdagelse i legetøjet. For at gøre udstilling levende, har vi også valgt løbende at supplere med værkstedsaktiviteter, hvor børnene selv kan lave sjovt gammelt legetøj.