18. november 2017
Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faster havde dårlige nerver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faster havde dårlige nerver
Ind i kulturen - 10. november 2017 kl. 09:17
Af Bente Eskesen, skuespiller og leder af Dragsholmrevyen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Min faster fik elektrochok en gang i 60'erne. Det var bestemt ikke noget, som familien var stolt af, og vi børn hørte først om det, da de voksne med indforståede miner hviskede sammen om det i krogene til en familiemiddag.

Da jeg senere spurgte min mor om, hvad der var med faster, svarede hun, at faster havde dårlige nerver og i øvrigt altid havde været lidt sær, men det skulle vi ikke snakke højt om.

Jeg har tit tænkt på, hvad det skyldes, at der er så meget skam forbundet med psykiske sygdomme.

Før man opførte hospitaler for sindslidende, var det familiens fulde ansvar at tage sig af det syge familiemedlem. Det indebar for det meste, at den syge blev gemt væk i en kælder eller et udhus.

Senere kom sindssygehospitalerne, som byggede på tvang og indespærring. Sande rædselskabinetter!

Sindslidende som udflugtsmål

Det værste var nok Bethlem Royal Hospital; et victoriansk sindssygehospital uden for London.

Engang var det et yndet udflugtsmål, hvor man for en penny kunne få lov at se patienterne. Det var tilladt at medbringe stokke til at stikke og skubbe til de sindssyge, så de til alles morskab blev ophidsede.

I den smukt beliggende Annebergpark i Odsherred ligger psykiatrisk museum, som fortæller historien om sindssygehospitalet i Nykøbing Sj., også kaldet »Den gule by bag skoven«.

Museet bliver drevet af få ansatte og mange frivillige og har til huse i »Mands fyrrehus«, der blev bygget cirka seks år efter hospitalets opførelse, som blev afsluttet i 1915.

»Mands fyrrehus« var en nødvendig udvidelse, da der var behov for mere plads til mandlige patienter.

Søgningen til museet er stor, og rundvisningerne både i og uden for museet er utroligt populære. Der er mange grunde til, at folk er så interesserede. Nogen har haft slægtninge, der enten har arbejdet på hospitalet eller har været patienter. Andre kommer for at høre om hospitalets historie.

Den tidligere plejer - og levende legende - Knud Erik Hansen er tilknyttet museet som frivillig rundviser. Han kan blandt andet fortælle, at man på hospitalet havde en anderledes opfattelse af psykiske sygdomme, end man tidligere havde haft.

For eksempel brugte man bade til de syge, som skulle virke beroligende, dog var det sådan, at gik det patienterne i mod, blev de fastspændt i de store badekar.

Jeg har haft et meget spændende og lærerigt samarbejde med Knud Erik og museet omkring rundvisningerne, hvor jeg dukkede op som forskellige fiktive personer fra fortiden.

Her handlede det om at komme i dialog med publikum på en uforudsigelig og overraskende måde.

Vi har op i gennem tiden set på sinds- lidende som væsener og ikke som mennesker.

Vi er i dag nået langt inden for psykiatrien, men - og der er et STORT men - der er mangel på sengepladser, mangel på personale og det resulterer i, at psykiatrien er under pres for at udskrive patienterne hurtigt for at skabe plads til nye.

Vi må og skal gøre det bedre i dagens Danmark.