22. august 2018
Simon Vagn Jensen, direktør Odsherred teater, foran teaterets facade Algade, Nykøbing Sjælland.
gallery icon

Se billedserie

Simon Vagn Jensen, direktør Odsherred teater, foran teaterets facade Algade, Nykøbing Sjælland.
Foto: Henrik Uhre-Prahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En folkelig finkultur?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En folkelig finkultur?
Ind i kulturen - 02. februar 2018 kl. 08:45
Af Simon Vagn Jensen, teaterleder Odsherred Teater
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så fik jeg endnu engang tildelt lidt taletid. Tak. For nogle år tilbage skrev jeg klumme til Nordvestnyt, og det at have legitim ret til at tæppebombardere læsere med sin uforbeholdne mening, er luksus.

Samtidig kan man blive noget så træt af at høre på sig selv. Jeg kan i hvert fald. Så pausen har været fin. Man skal passe på det små-arrogante i den slags skriverier.

En hvis portion ydmyghed er ikke helt ved siden af. Hørte I det? Jer, som partout mener, at ytringsfrihed er defineret af kynisk slam fra livets dybeste brønd?

Hvad skal jeg så skrive om - når jeg nu er til fals for smiger og helt uovervejet og impulsivt har indvilliget i at levere en klumme til en deadline som pudsigt nok - gang på gang - bliver en realitet?

Kommunalvalget er for længst landet og de nye og gamle politikere er positioneret på deres pladser. Jeg tror alligevel, at jeg vil ride lidt på en af mine kæpheste.

Kulturpolitik er jo bestemt ikke det, som fylder mest i en kommunal valgkamp. Hvilket desværre nok ikke overrasker nogen. Men hvorfor egentlig ikke?

For det er jo samtidig det, som mange politikere - i behagelig afstand af et valg - omtaler som det kit, som skal skabe sammenhængskraft, identitet, branding, attraktion, oplevelsesøkonomi, bosætning og - tror lige at jeg trækker vejret.

Etiketter skaber kløfter

I Nordvestsjælland bliver mange kulturelle aktiviteter båret af frivillige. Af foreninger. Af ildsjæle som passioneret dedikerer tid og kræfter til noget, der giver mening i deres liv. Det skaber en uendelighed af værdi og indhold, både for dem selv og for de, som nyder godt deraf.

Det skal politikerne understøtte. Hvilket de også i høj grad vil og gør.

Men i valgkampen bringes en modsætning ofte op i diskussionen om prioriteringen af de kulturelle ressourcer.

En italesættelse, hvor man rubricerer noget som "folkeligt", altså for borgerne, og noget andet rubriceres som "finkultur", noget som er for et elitært segment.

Altså er på et niveau, så højpandet, smalt, at det ekskluderer "almindelige" borgere.

I brugen af etiketter skabes der dermed en kløft, som ikke afspejler virkeligheden.

Det frivillige foreningsliv i modsætning til finkultur. En modsætning, som er kunstig og generelt set ikke er befordrende for en styrkelse af det lokale kulturliv eller for den sammenhængskraft og synergi, som alle ønsker.

En markant del af den udvikling, som kulturen skal være bærer af, ligger i berigende diversitet og samarbejde mellem det frivillige, borgeren og professionelle kulturaktører som museer, biblioteker, teatre, osv.

Jeg tror, at alle kulturinstitutioner på Sjælland ønsker at møde borgerne. Så politiker, med flere, næste gang vi rammer et valg: Drop den kunstige modsætning. Den gavner ikke.

For som kulturinstitutioner skal vi - også - give fok det, de ikke vidste, de gerne ville have.

Til gengæld skal vi så altid spørge os selv: Med hvilken ret vi tager folks tid?

Og det' sgu fair nok at spørge sig selv om.