17. januar 2021
Der er kun få skridt fra »det 

gamle« kvindekrisecenter 

Medusa til det nyindkøbte 

nabohus på Sofievej. Med 

købet får krisecentret et par større boenheder til kvinder 

med børn med særlige behov, oplyser Gitte Olin Larsen, Leder Holbæk Krisecenter Medusa og foreningen Medusa - et liv uden vold.
gallery icon

Se billedserie

Der er kun få skridt fra »det gamle« kvindekrisecenter Medusa til det nyindkøbte nabohus på Sofievej. Med købet får krisecentret et par større boenheder til kvinder med børn med særlige behov, oplyser Gitte Olin Larsen, Leder Holbæk Krisecenter Medusa og foreningen Medusa - et liv uden vold.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vold mod kvinder: Kvindekrisecenter udvider med tre pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vold mod kvinder: Kvindekrisecenter udvider med tre pladser
Holbæk - 12. januar 2021 kl. 10:12
Af Margit Pedersen

Det har været en drøm længe at kunne udvide kvindekrisecentret i Holbæk og allerhelst i naboens hus. Drømmen er opfyldt, 1. marts overtager Fonden Holbæk Krisecenter Medusa nøglerne til Sofievej 2.
Med købet får centret to ekstra boenheder, som kan skærme mødre med børn med særlige behov og udfordringer.

- Det kan være svært for kvinderne at tage beslutningen om at forlade volden og tage ophold med børnene. De skal vide, at vi har pladsen, og vi kan rumme og skærme dem fra det store fællesskab, når de har behov for det, siger Gitte Olin Larsen, leder af Foreningen Medusa - et liv uden vold og Holbæk Krisecenter Medusa.

Der bliver endnu en målrettet plads til kvinder med børn med særlige behov. Et kontor i det nuværende krisecenter i den gamle retsbygning inddrages til en boenhed med egen indgang.
Med de tre ekstra boenheder bliver der 15 pladser til voldsramte kvinder under servicelovens paragraf 109.
Den forpligter kommunerne til at tilbyde midlertidige ophold for eksempel i krisecenter til kvinder, »som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Kvinderne kan have deres børn med under opholdet«.

Del af fællesskabet

- Det bliver lidt større boenheder med eget køkken og bad. Det giver samtidig plads til større familier med mere end tre børn, som det kan være svært at få plads til i de mindre rum, mange krisecentre råder over. De kvinder kan vi også tilbyde så gode vilkår som muligt, tilføjer Gitte Olin Larsen.

At det er selvstændige boenheder betyder ikke, at kvinderne og deres børn er afskåret fra at deltage i fællesskabet på krisecentret. De er stadig en del af krisecentret og kan deltage i aktiviteter og samvær, ligesom fællesrummet i villaen kan bruges til fælles aktiviteter.

Det er heller ikke for at skærme de andre kvinder på krisecentret og deres børn, understreger Gitte Olin Larsen. Der er en stor rummelighed også til børn, der kræver mere opmærksomhed.
- Vi oplever, at kvinderne selv trækker sig tilbage. Det er en belastende og stressende situation at tage beslutning om at forlade en voldelig partner og tage på krisecenter. For de kvinder kan det være ekstra svært, og det øger presset at have det ekstra øje, som de ofte har på deres børn. De får nu mulighed for at trække sig tilbage, når fællesskabet bliver for meget, fastslår hun.

Sikkerhed i top

Der skal indrettes to boenheder på Sofievej 2, én i stuen og én på første sal. I stuen er der køkken, men her skal der laves et badeværelse. På første sal er der toilet og bad, men her skal der laves et køkken.
I stuen bliver der et fællesrum til aktiviteter og besøg udefra.

- Det er vigtigt at bevare eller skabe et netværk, som er der, når kvinderne forlader krisecentret og skal genetablere et liv. Møder med netværk foregår ofte i de ikke så store værelser eller i rådgivningen. Her er der to lidt større boenheder og fællesrum, som gør det muligt at have et ligeværdigt møde med netværker, konstaterer Gitte Olin Larsen.

Selv om det er en selvstændig villa, bliver sikkerheden på højde med krisecentret på Sofievej med i dag otte pladser, et satellithus med fire pladser og den anonyme, åbne rådgivning på Dommerstien.

Håber at kunne åbne i juni

Målgruppen har ikke kun brug for mere plads og mulighed for at trække sig tilbage. Der er også brug for medarbejdere med særlige kompetencer.
- Det har vi allerede taget højde for og sørget for at opgradere medarbejdernes kompetencer, og det fortsætter, forklarer Lise Krogh Løvschal, formand for bestyrelsen i Fonden Holbæk Krisecenter Medusa.

Planen og håbet er at kunne åbne i juni i år. Inden skal der søges om byggetilladelse i kommunen, og håndværkerne skal i gang med at bygge om.
Fonden Holbæk Krisecenter Medusa har ikke en formue liggende. Huset er købt med et fordelagtigt lån i Sparekassen Sjælland-Fyn, og ombygningen har fået et tilskud på halvanden million kroner fra en pulje i Socialstyrelsen.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk