9. august 2020
Holbæk Kommune søger virksomheder, som kan give skoleelever en bid af virkeligheden.Foto: Per Christensen
Holbæk Kommune søger virksomheder, som kan give skoleelever en bid af virkeligheden.Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virksomheder søges: Vis skoleelever virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheder søges: Vis skoleelever virkeligheden
Holbæk - 08. juli 2020 kl. 12:44
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjælp skolernes elever med at blive klogere på, hvad der sker på en almindelig dansk arbejdsplads. Hvad det vil sige at producere ting, og hvilke opgaver skal der løses undervejs, før man har slutproduktet klar?

Sådan lyder opfordringen fra Holbæk Kommune, som gerne vil have nogle af de lokale virksomheder til at melde sig som samarbejdspartnere.

Det sker i forbindelse med projektet »Skolen i virkeligheden«, som går ud på at give eleverne en oplevelse af, at der er sammenhæng mellem det, de laver i skolen, og så det, der foregår ude på arbejdspladserne.

I forvejen eksisterer skolepraktikordningen, hvor de ældste elever bliver sendt ud enkeltvis i en uge i en virksomhed.

Men i »Skolen i virkeligheden« er det en enkelt dag eller nogle timer, det drejer sig om.

Og så er det vel at mærke en hel skoleklasse ad gangen, der kommer på besøg.

Det kan forme sig som et helt almindeligt virksomhedsbesøg, men kan også være et besøg, hvor eleverne får en lille opgave, de skal løse.

- Et eksempel kan være, at eleverne besøger en tømrervirksomhed. Her får de til opgave at lave et cykelskur. De skal ikke bygge det selv, men skal i stedet prøve at lave tegningerne til det. På den måde kan eleverne se, at når de skal lære matematik og geometri, så har det en relevans, fortæller Vicki Frederiksen.

Hun er kulturkoordinator hos Holbæk Kommune og står for kontakten mellem virksomhed og skole i forbindelse med projektet.

Vicki Frederiksen forklarer, at det er alle skolernes klasser, der er med i projektet. Lige fra børnehaveklassen til 9. klasse.

Så er det op til virksomheden, hvor gamle elever de vil have besøg af.

Vicki Frederiksen understreger, at det er virksomhederne selv, der bestemmer hvor meget, de vil involvere sig.

De behøver således ikke at frygte, at fordi de har haft en 4. klasse på besøg, at det så forventes, at de øvrige 4. klasser i kommunen også skal inviteres.

- Nej, det er helt op til virksomheden selv. Det er helt i orden, hvis der kun er resurser til at få et enkelt besøg, fortæller Vicki Frederiksen.

På hjemmesiden skolenivirkeligheden.dk/holbaek. kan der læses mere om projektet, og det er også her, at interesserede virksomheder kan melde sig til.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk