

Se billedserie
En række husstande i Vipperød er tirsdag eftermiddag uden strøm efter en brand i en transformatorstation på Blommehaven.
Energiselskabet Cerius', der har den tekniske opgave med at sikre strømforsyningen i området, skriver under »driftsinfo« på sin hjemmeside, at 78 husstande i Vipperød tirsdag først på eftermiddagen er uden strøm.
Ifølge hjemmesiden ventedes problemet løst ved 15-tiden.
Men ved 16-tiden oplyste kommunikationskonsulent i Cerius, Rasmus Carlsen, til sn.dk, at der fortsat var montører på stedet, og at man forventede strømmen tilbage mellem klokken 17 og 18.
Mørklægningen af villakvarteret kommer efter, at der klokken 13.26 indløb melding om brand i en transformatorstation på Blommehaven.
Ifølge Jan Bruun, indsatsleder i Vestsjællands Brandvæsen, opstod branden ved en kortslutning i transformatorstationen. Der var tilsyneladende noget arbejde i gang, da kortslutningen skete.
Jan Bruun oplyste ved 14.30-tiden, at brandvæsnet har afsluttet sin del af arbejdet på stedet. Nu er det så op til Cerius at få genetableret strømmen til de berørte husstande.
Følg med i driftsinfo på Cerius' hjemmeside.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her