13. november 2019
Med hjælp fra en flok børn klippede borgmester Christina Krzyrosiak Hansen snoren til Holbæk Sportsby.
gallery icon

Se billedserie

Med hjælp fra en flok børn klippede borgmester Christina Krzyrosiak Hansen snoren til Holbæk Sportsby.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Udøvere glæder sig over sportsbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Udøvere glæder sig over sportsbyen
Holbæk - 21. juni 2019 kl. 18:21
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er mere spændende end juleaften. Den kender man datoen på. Vi har fået lov til at vente og vente endnu længere, men nu er det tid til at snoren skal klippes, lød det med vanlig sans for en rap bemærkning fra teaterdirektør Kristoffer Møller Hansen.

Teaterdirektøren var konferencier, da Holbæk Sportsby fredag eftermiddag blev officielt indviet. Det skete ved, at borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) sammen med en flok børn klippede den røde snor over.

Det foregik på sportsbyens fodboldstadion, hvor mørke skyer og enkelte regndråber truede med at forvandle åbningsfesten til en våd omgang. Men de anslået mere end 100 gæster slap for et tidligt bad.

Direktør for Holbæk Sportsby, Carsten Damgaard, bød velkommen.

- Det er første gang, at tribunen er fyldt, og det er et fabelagtigt syn. I ser knaldhamrende godt ud, sagde Carsten Damgaard, som også bemærkede, at sportsbyen vil få »kæmpe betydning« for byen, kommunen og hele egnen.

Forud for det officielle snoreklip havde borgmesteren løbet tre kilometer med en større flok børn og voksne fra Holbæk By Skole på Vandtårnsvej til sportsbyen, og Christina Krzyrosiak Hansen måtte indrømme, at det havde været hårdt.

Det bekræftede nogle meget selvsikre drenge, som havde ligget godt oppe foran, og som havde givet borgmesteren baghjul.

Flere af dem så i øvrigt frem til at vende tilbage til sportsbyen, når deres fodboldtræning og svømmetræning begynder på det store idrætsanlæg med fodboldbaner, svømmehal, tennishal, badmintonhal og mange flere haller og lokaler.

Efter indvielsen strømmede der mennesker rundt på gangene indenfor i sportsbyen for at se det, der har været undervejs i flere år. I et lokale oppe på første sal stod folk tæt langs væggen, mens den tidligere bordtennisstjerne Allan Bentsen spillede opvisningskamp mod spillere fra Holbæk Bordtennisklub - og andre modige udfordrere.

Også Holbæk Badminton Klub er flyttet til sportsbyen. Det skete i tirsdags, så man er ikke helt på plads endnu.

- Men vores medlemmer er vildt positive. Her har vi otte baner mod seks i den gamle hal, og samtidig ligger de to og to, i stedet for på en lang række, så træneren kan være meget tættere på spillerne. Det bliver rigtigt godt, og vi glæder os til at komme godt i gang, sagde ungdomsformand Stine Olesen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk