18. september 2020
Lars Halberg har været med i ledelsen af EUC Nordvestsjælland, siden institutionen blev dannet ved en stor fusion i 2002-2003. Foto: EUC Nordvestsjælland
Lars Halberg har været med i ledelsen af EUC Nordvestsjælland, siden institutionen blev dannet ved en stor fusion i 2002-2003. Foto: EUC Nordvestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vicedirektør forlader stor skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vicedirektør forlader stor skole
Holbæk - 17. september 2020 kl. 09:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lars Halberg går på pension efter 17 år som vicedirektør på EUC Nordvestsjælland.

Lars Halberg er oprindeligt seminarie-uddannet og føjede senere en master i Public Management til sine officielle kundskaber.

For år tilbage var han forstander på Maglesø Efterskole, hvorefter han blev beskæftigelsesleder i Kriminalforsorgen. Det er dog ikke mindst på de nordvestsjællandske erhvervsuddannelser, han har sat sit præg.

Lars Halberg har haft en afgørende rolle på EUC Nordvestsjælland lige siden dens tilblivelse i 2002-2003. Her fusionerede Holbæk Handelsskole, Holbæk Tekniske Skole, Kalundborg Erhvervsskole, AMU Nordvestsjælland og Glarmesterskolen. En stor fusion af fem meget forskellige institutioner, og her blev han ansat som vicedirektør, en rolle, han har varetaget lige siden, noteres det i en pressemeddelelse fra EUC Nordvestsjælland

Som vicedirektør har Lars Halberg også været førstehåndsvidne til den politiske udvikling på uddannelsesområdet, hvor han opfatter relationen til ministeriet som ringere end tidligere. Fra at have opfattet ministeriet som en tæt sparringspartner er forholdet i dag i højere grad præget af mistillid, og det er både uhensigtsmæssigt og trist, siger Lars Halberg.

For lidt tillid

- Tidligere kontaktede jeg altid ministeriet, hvis der var sket en fejl og sammen fandt vi en løsning. Det gør jeg nødigt i dag, da jeg oplever en øget kontrol, som har til formål at placere skyld fremfor at afhjælpe problemet. Kontrol kan være fint, så længe det har til formål at bidrage til løsningen. Min erfaring er at udvikling af både institutioner og mennesker, sker i fællesskab og i indbyrdes tillid, siger Lars Halberg.

Genvordigheder til trods har EUC Nordvestsjælland udviklet sig til i dag at være Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution med mere end 25 forskellige erhvervsuddannelser samt gymnasier og 10. klasse. Der er godt 350 medarbejdere.

Jimmi Madsen, der er tillidsrepræsentant på EUC Nordvestsjælland, er ikke i tvivl om, at Lars vil blive savnet af mange.

- Lars er kendetegnet for EUC Nordvestsjælland. Selvom han er en benhård forhandler, og man kan være rygende uenig med ham, så bliver man ikke uvenner med Lars, fordi hans medmenneskelige egenskaber skinner igennem i alt, hvad han foretager sig. Han er kendt for at have styr på tingene, men også i høj grad at være en lyttende og nærværende leder, siger tillidsmanden.

Direktør Steffen Lund understreger, at den vordende pensionist har haft en helt afgørende rolle på EUC Nordvestsjælland.

- Det er ordentlighed, der præger Lars' arbejde, både i forhold til at sikre, at tingene bliver gjort rigtigt, og ordentlighed i menneskelig forstand. Han har involveret sig i medarbejderne og deres arbejde og mange er gået til Lars for både professionel og personlig sparring, siger Steffen Lund, som vil savne »en uundværlig samarbejdspartner«.

Lars Halberg går officielt på pension i dag, torsdag.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk