24. juli 2019
Holbæk Kommune falder til en plads som 26 på Dansk Byggeris årlige rangliste, men den ligger altså stadig i den bedste tredjedel blandt landets 98 kommuner.
Holbæk Kommune falder til en plads som 26 på Dansk Byggeris årlige rangliste, men den ligger altså stadig i den bedste tredjedel blandt landets 98 kommuner.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ventetid på byggetilladelse sender Holbæk nedad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ventetid på byggetilladelse sender Holbæk nedad
Opdateret 25. juni 2019 kl. 11:17
Holbæk - 25. juni 2019 kl. 11:05
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En markant længere ventetid på at få en byggetilladelse er blandt årsagerne til, at Holbæk Kommune falder 14 pladser tilbage på Dansk Byggeris årlige liste over erhvervsvenligheden i de danske kommuner, skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

Listen blev offentliggjort mandag aften, og her indtager Holbæk en plads som nummer 26 blandt landets 98 kommuner mod nummer 12 i 2018.

Ifølge Dansk Byggeris undersøgelse »Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2019« er ventetiden på en byggetilladelse steget fra i gennemsnit 32 til 55 dage.

Et par andre punkter er, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, er steget. Men færre nyledige er kommet i job.

Holbæk Kommune har udliciteret flere tekniske opgaver. Når det gælder investeringer i bygge- og anlægsopgaver pr. indbygger har Holbæk Kommune et fald.

Borgmester Christina Krzy­rosiak Hansen (S) er ikke overrasket over det samlede resultat.

- Holbæk Kommune har stadig en stram økonomi, så jeg er ikke overrasket over, at vi er faldet nogle pladser tilbage. Men det er værd at hæfte sig ved, at vi stadig ligger så godt, som vi gør. Jeg synes faktisk, vi i Holbæk kan være stolte af at ligge som nummer 26. Vi vil selvfølgelig gerne opad på listen, men det er svært, fordi feltet ligger tæt. Alle kommuner arbejder med en erhvervsindsats, som vi har gjort i Holbæk Kommune i mange år, siger borgmesteren.

Hun glæder sig over, at et af de steder, hvor Holbæk er gået frem, er på andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse.

- Der er brug for, at flere tager en erhvervsuddannelse, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Hun er også godt tilfreds med, at kommunen scorer godt på dialogen med erhvervlivet. Her ligger kommunen nummer ét på landsplan, både i år og de to foregående år.

Holbæk Kommune har tidligere ligget tæt på toppen på Dansk Byggeris årlige liste. I 2017 lå kommunen som nummer fire, mens den var nummer tre i 2014.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk