23. juli 2021
Kommunalbestyrelsen har blandt andet lavet regler for, hvilke politikere der må møde op, når der er ministerbesøg. Her er det erhvervsminister Simon Kollerup (S), som sidste år var på besøg på Bukkerupgaard.
Kommunalbestyrelsen har blandt andet lavet regler for, hvilke politikere der må møde op, når der er ministerbesøg. Her er det erhvervsminister Simon Kollerup (S), som sidste år var på besøg på Bukkerupgaard.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgkamp-regler sætter grænser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Valgkamp-regler sætter grænser
Holbæk - 19. juli 2021 kl. 14:59
Af Agner Ahm

Bornholms Regionskommune har den seneste tid fået en del medieomtale på grund af en række restriktioner, som skulle gælde frem til regions- og kommunalvalget i november. De var dog så drastiske, at et flertal i sidste uge bakkede ud. Men Bornholm er ikke ene om at lave restriktioner for valgkampen.

Holbæk Kommunalbestyrelse har også vedtaget særlige valgkamp-regler, som dog er noget mere stilfærdige end de bornholmske. Og i Holbæk er det ikke pressen, men alene politikerne selv, som må finde sig i restriktioner.

Det var en fuldstændig enig kommunalbestyrelse, som tidligere i år vedtog en form for spærretid.

Retningslinjerne handler især om at undgå, at kandidater til valget inddrager kommunale institutioner og medarbejdere i deres valgkamp. Det betyder, at politikerne skal have en gyldig grund til for eksempel at besøge en børnehus eller et plejecenter. Det at føre valgkamp er ikke en gyldig begrundelse.

Nogle formål er indlysende i orden - en politiker, som er forælder, har naturligvis lov til at hente og bringe sit barn. Og er politikeren leverandør til en institution, skal han eller hun naturligvis kunne møde op i institutionen.

For de øvrige retningslinjer skelnes der mellem de politikere, som sidder i den nuværende kommunalbestyrelse, og de, som alene er kandidater.

O.k. at tjekke realiteterne

De nuværende kommunalpolitikere kan fortsat tage på besøg på en institution, hvis de ønsker at blive klogere på en sag, de arbejder med. De skal dog aftale det på forhånd med direktøren på området.

De, som kun er kandidater til valget, kan ikke besøge kommunale institutioner, faciliteter og arbejdspladser i perioden fra 1. august til den 16. november - hvis det altså ikke handler om at aflevere et barn eller levere varer.

Denne skelnen mellem valgte politikere og kandidater sikrer på den ene side, at institutionerne får ro til at passe det, de skal. Og på den anden side sikres det, at de politikere, som træffer beslutningerne frem til nytår, også har mulighed for at stikke fingeren i jorden og tjekke, hvordan virkeligheden ser ud.

Ministerbesøg

Endelig er der en retningslinje for ministre og folketingsmedlemmers besøg på institutioner og arbejdspladser i kommunen.

Den type besøg kan være lidt af en magnet for politikerne, der gerne vil ses og vælges.

Her er reglen, at borgmesteren og de to viceborgmestre gerne må møde op. Og det samme må medlemmerne af det relevante fagudvalg.

Her havde administrationen egentlig lagt op til, at alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er med i samme parti som gæsten, kunne møde op. Men her valgte kommunalbestyrelsen altså selv at stramme op.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk