9. december 2019
Det er et privilegium at kunne give mennesker en chance til, hvis de er landet forkert, bliver syge af deres job eller aldrig fik en uddannelse, siger Pernille Brøndum, rektor på VUC i Holbæk og Kalundborg. Hun markerer på torsdag sit 25-års jubilæum med en reception på VUC på Slotshaven i Holbæk. Foto: Margit Pedersen
Det er et privilegium at kunne give mennesker en chance til, hvis de er landet forkert, bliver syge af deres job eller aldrig fik en uddannelse, siger Pernille Brøndum, rektor på VUC i Holbæk og Kalundborg. Hun markerer på torsdag sit 25-års jubilæum med en reception på VUC på Slotshaven i Holbæk. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VUC-rektor: Jeg elsker, vi gør en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VUC-rektor: Jeg elsker, vi gør en forskel
Holbæk - 14. august 2019 kl. 17:30
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

VUC er for mennesker, der vil forandring, men Pernille Brøndum har ingen planer om forandring. Hun har arbejdet på VUC'er som underviser, souschef og senest rektor på Nordvestsjællands HF og VUC i Holbæk og Kalundborg.

- Her er jeg også om 10 år. Det er en levende skole med åbne døre og gode relationer. Jeg elsker, at vi gør en forskel, siger Pernille Brøndum, Regstrup, til Nordvestnyt onsdag.

Hun er cand. mag. i italiensk og engelsk fra Københavns Universitet og blev for 25 år siden som 25-årig ansat på VUC i Lyngby som underviser og siden også studievejleder.

I 2009 blev hun ansat som souschef med ansvar for hf på Nordvestsjællands HF og VUC og for fire år siden udnævnt til rektor.

For 25 år siden var det selvstændige enkeltfagslærere, ingen blandede sig i hendes arbejde.

- Det føltes ikke som en skole. For mig blev det anderledes med den to-årige hf. Kerneopgaven blev stærkere, vi skulle give en mere blandet gruppe studerende mulighed for at gå nye veje, understreger Pernille Brøndum.

Om fem-ti år håber hun, at regionens VUC'er tilbyder efteruddannelse til folk i arbejde og ledige. Mange har problemer med it og at læse. Hun ser gerne et øget samarbejde med virksomheder om at opgradere de ansatte.

VUC kan også afhjælpe de sektorer, der skriger på arbejdskraft med etårige uddannelsespakker. Her får studerende via enkeltfag adgang til uddannelser som pædagog, socialrådgiver og sygeplejersker.

- VUC kan noget særligt. Vi har en stor mangfoldighed og tager udgangspunkt fagligt og personligt i den enkelte, påpeger hun.

Der er cirka 700 års-elever i Holbæk og 150 i Kalundborg.

I april i år blev Pernille Brøndum valgt som formand for Danske HF og VUC.

Jubilæet fejres med en reception på torsdag den 15. august på VUC mellem 14 og 16.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk