19. november 2017
Lommepengeprojektet i Vangkvarteret, hvor unge får mulighed for at prøve kræfter med fritidsjob, er blot en af de mange indsatser på unge-området, som Holbæk Kommune overvejer at sløjfe med deres spareforslag. Foto: Per Christensen
Lommepengeprojektet i Vangkvarteret, hvor unge får mulighed for at prøve kræfter med fritidsjob, er blot en af de mange indsatser på unge-området, som Holbæk Kommune overvejer at sløjfe med deres spareforslag. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge-indsats risikerer at blive jævnet med jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge-indsats risikerer at blive jævnet med jorden
Holbæk - 06. september 2017 kl. 12:57
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er slut med at gå i fritidsklub for unge mellem 13 og 18 år i Holbæk Kommune, hvis politikerne gennemfører flere spareforslag på fritid og forebyggelse på næste års budget. Forslagene vil sætte Ung Holbæk på vågeblus, skære i SSP-indsatsen og lukke projekter i boligområderne Agervang og Ladegårdsparken i Holbæk.

arrow Læs også: Skolepædagoger er igen i fare

Det giver en samlet besparelse på fem millioner kroner i 2018, som stiger til 8,1 millioner kroner i 2019.

Forslagene bekymrer Mads Buus Madsen, der er leder af Holbæk Kommunes SSP-team.

- Jeg mener, det er rigtig alvorligt, og det gør jeg ud fra min faglige viden og erfaring. Der er evidens, der peger på, at det er afgørende for de unge at have et fix-punkt i form af at høre til i et fællesskab, så de ikke bliver fristet fra andre sider og for eksempel ender i radikalisering, misbrug eller ensomhed. Det er helt afgørende at have de her tilbud, siger lederen.

Det er ikke kun kommunens klubber, der er i fare for at måtte lukke og slukke. Et andet forslag går på at afvikle den mangeårige indsats i projektet 4300 Agervang samt den nyere indsats i Ladegårdsparken, ligesom spareøvelsen vil betyde, at tre ud af fem SSP-årsværk nedlægges.

De fleste af ungdomsskolens godt 35 hold, der som regel udbydes gratis, vil ligeledes blive sparet væk. Kun de lovpligtige hold i dansk, matematik, dansk som andetsprog og specialundervisning vil blive bevaret. Fritidsaktiviteter som street dance, kinesisk og billedkunst bliver altså ikke længere ting, som teenagere i Holbæk Kommune kan mødes om efter skole. Heller ikke sommerferieaktiviteterne går ram forbi.

Hvis forslaget går igennem, forsvinder også muligheden for knallertkørekort til unge, ungdomsbyrådet, motionsdagen 7'eren, idéudviklingen og byvandringen Jagten samt samarbejdet med de boligsociale helhedsplaner og diverse andre projekter.

Cirkus Kæphøj, som er en forældrebetalt ungdomsklub, vil være det eneste resterende tilbud, ligesom der vil blive afsat en million kr. om året til aktiviteter for unge i hele kommunen.

- Det er stort set en udradering af ungdomsarbejdet, vi taler om, siger Mads Buus Madsen.

arrow Prishop på ældremad spøger i budgetoplæg
06. september 2017 kl. 11:25 Opdateret: kl. 11:15
arrow Spareforslag: Luk to børnehuse
05. september 2017 kl. 12:58 Opdateret: kl. 10:02
arrow Nye million-besparelser i Holbæk
02. september 2017 kl. 08:59 Opdateret: kl. 10:01

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk