28. marts 2020
Meldingen om et muligt skydevåben fik politiet til at sende en større styrke til Holbæk. Arkivfoto
Meldingen om et muligt skydevåben fik politiet til at sende en større styrke til Holbæk. Arkivfoto
Foto: Jakob Erhardt Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge afvist ved fest: Nu er de sigtet for trusler med pistollignende genstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge afvist ved fest: Nu er de sigtet for trusler med pistollignende genstand
Holbæk - 12. februar 2020 kl. 09:28
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi uenighed om adgang til en privat sammenkomst på Kastanievej i Holbæk, der tirsdag aften medførte en større politiaktion i byen, fordi der var frygt for, at den ene af parterne var i besiddelse af et skydevåben.

arrow Læs også: Fire unge anholdt for trusler på livet - og løsladt igen

Politiet fandt dog hverken et ægte våben eller en attrap, men fire unge holbækkere i 17-20-års alderen er sigtet for trusler med en pistollignende genstand mod to personer.

Skænderi og tumult

Episoden begyndte ifølge Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, tirsdag aften klokken 22.14.

- Fire unge mænd indfinder sig i en bil ved en privat sammenkomst på Kastanievej, men her ønsker man ikke at få de fire indenfor. Der opstår skænderi og tumult, og i den forbindelse skal en person fra bilen have taget en pistollignende genstand frem og truet nogle andre på stedet. Herefter kører de fire mænd væk i bilen, fortæller Charlotte Tornquist.

Anholdt og løsladt

Meldingen om et muligt skydevåben fik politiet til at sende en større styrke til Holbæk, og klokken 22.40 fik betjente kontakt til den eftersøgte bil ved Skagerakvej/Kløverstien. Her anholdt politiet fire personer - en 17-årig dreng, to 18-årige samt en 20-årig mand - alle fra Holbæk.

- Vi laver en større undersøgelse af bilen, og søger med hunde i området efter det mulige våben, men der bliver ikke fundet hverken et ægte skydevåben eller en genstand, som kunne ligne en pistol, siger Charlotte Tornquist.

Efter en vurdering hos anklagemyndigheden besluttede politiet at løslade de anholdte unge mænd ved fire-tiden onsdag morgen, fordi man ikke finder grundlag for at kræve dem varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.

Alvorlig situation

Episoden sker kun to dage efter, at der søndag aften blev affyret flere skarpe skud i Ladegårdsparken Øst i Holbæk. Her blev ingen personer ramt, men et projektil gik gennem en rude i varmecentralen få meter fra en lejlighed.

Midt- og Vestsjællands Politi havde onsdag morgen ikke grundlag for at kæde søndagens skudepisode, sidste fredags tumult mellem to grupper i Holbæk midtby og så tirsdagens trusselsepisode sammen.

- Men vi bemærker da, at nogen måske kører rundt med en pistollignende genstand i bilen. Det er rigtig alvorligt, siger Charlotte Tornquist.

De fire sigtede er, ifølge Charlotte Tornquist, tidligere blevet truffet af politiet rundt omkring i byen, men man kender dem ikke som hårde kriminelle.

arrow Endnu ingen anholdt efter skyderi
11. februar 2020 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:20
arrow Skud gik gennem rude
10. februar 2020 kl. 11:14 Opdateret: kl. 11:14
arrow Ny skudepisode i boligområde - mulig flugtbil fundet udbrændt
10. februar 2020 kl. 08:55 Opdateret: kl. 08:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk