24. juni 2021
Igen i år kommer Holbæks Grønne Lunge til at danne rammen om nogle  af årets sommerferieaktiviteter for børn og voksne. Men også en række nye aktiviteter er med.
gallery icon

Se billedserie

Igen i år kommer Holbæks Grønne Lunge til at danne rammen om nogle af årets sommerferieaktiviteter for børn og voksne. Men også en række nye aktiviteter er med.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: UngHolbæk klar med sommerens ferieaktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UngHolbæk klar med sommerens ferieaktiviteter
Holbæk - 17. maj 2021 kl. 05:54
Af Palle Mogensen

Fra på tirsdag klokken 12 bliver det muligt at se hvilke sommerferieaktiviteter, som børn og unge i Holbæk Kommune tilbydes i år og samtidig melde sig til dem.

Det er som sædvanlig UngHolbæk, der har samlet paletten af tilbud i et katalog, der ligesom sidste år ikke bliver fysisk, men kun kan ses på nettet.

- Vi får lavet nogle flyers, som vi deler ud på skolerne og lægger på biblioteker og lignende. Det er for at gøre børnene og de unge opmærksom på, at tilbuddene er der, men at de selv skal sørge for at melde sig til, fortæller Pia Madsen fra UngHolbæk.

I årets katalog har cirka 38 aktører meldt ind med over 120 forskellige tilbud i de syv uger, som sommerferieaktiviteterne strækker sig over.

Det er typisk de lokale foreninger, som står for de forskellige aktiviteter, der som udgangspunkt er gratis at deltage i.

Men ved enkelte aktiviteter skal der betales et mindre beløb, som blandt andet går til materialer, forplejning og lignende.

Nye aktører er med

Som sædvanlig er der en blanding af gamle travere og nye tiltag i udbuddet af sommerferieaktiviteter.

- Vi har fået nogle nye aktører med, som vi ikke har set før, fortæller Pia Madsen.

Blandt andet vil Jyderup Gymnastikforening lave noget med dans og trampolinspring, mens man sammen med Vestsjællands Museum kan udforske sin indre arkitekt på Bakkekammen i Holbæk.

Hos Holbæk Rideskole kan man lave sin egen kæphest, og lære mere om at undgå madspild hos den lokale afdeling af Too good to go.

Og for de ældste vil der være en aktivitet, der handler om rygestop.

Derudover vil der som sædvanligt blive mulighed for at komme ud og sejle, deltage i aktiviteter i Holbæks Grønne Lunge og meget andet.

Tænkt på corona

Sidste år fyldte frygten for corona-smitte en del på de enkelte aktiviteter, og sådan bliver det også i år.

Således gøres der en del ud af at overholde de restriktioner, som er udstukket af politikerne.

- Det er de enkelte foreninger og arrangører, som sørger for, at corona-restriktionerne bliver overholdt. Og restriktionerne betyder blandt andet, at der vil være begrænset med plads på de enkelte hold. Så derfor opfordrer vi alle til at melde sig til på forhånd, fortæller Pia Madsen.

Hun er klar til at svare på spørgsmål, hvis nogle er bekymrede for blandt andet smitterisikoen ved de forskellige arrangementer.

Listen af sommerferieaktiviteter kan findes på hjemmesiden sa.ungholbaek.dk.

Det er også her, at man melder sig til.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk