17. august 2018
En kunstgræsbane ved sportspladsen er blandt andet en af de ting, som kan være med til at gøre Undløse mere attraktiv, mener Casper Larsen.Foto: Bjørn Ambjørn
En kunstgræsbane ved sportspladsen er blandt andet en af de ting, som kan være med til at gøre Undløse mere attraktiv, mener Casper Larsen.Foto: Bjørn Ambjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undløse-ideer skal frem på banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undløse-ideer skal frem på banen
Holbæk - 26. maj 2018 kl. 09:45
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udviklingen i Undløse har stået lidt i stampe det sidste års tid, men nu ser det ud til, at der igen kan komme lidt gang i forskellige planer.

Undløse Lokalråd har således indkaldt til et borgermøde onsdag den 13. juni, hvor de fremmødte bliver præsenteret for en række forskellige ideer til, hvad man kan gå i gang med af projekter i byen.

Det er egentlig Casper Larsen, der står bag initativet sammen med Rene Christensen, Flemming Gotfredsen og Tommy Nilsson.

De fire satte sig ned og fandt omkring 25 ting, der kunne være med til at gøre Undløse til et bedre sted at bo.

- Dem har vi i første omgang skåret ned et en syv-otte stykker, som vi ser frem til at præsentere på mødet, fortæller han.

Det handler blandt andet om trafiksikkerheden på Hovedgaden, en kunstgræsbane ved sportspladsen og etableringen af en cykelsti til Nørre Jernløse.

- Og så er der mangel på byggegrunde i byen. Det er jo lidt svært at få folk til at flytte til byen, hvis de ikke har mulighed for at bygge, siger han.

Han, de tre andre og lokalrådet håber på, at der kommer andre forslag på bordet i forbindelse med borgermødet, og at der muligvis melder sig nogle frivillige kræfter, der kan hjælpe til.

- Det vil være dejligt, men det vigtigste er, at vi får lavet en prioriteret liste over de forskellige projekter, som vi kan skrive ind i en udviklingsplan, der kan afleveres til kommunen. Og det er vigtigt, at udviklingsplanen ikke bare indeholder projekter til de næste tre år, men at den er brugbar 10-15 år ud i fremtiden, forklarer Casper Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk