28. maj 2018
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Holbæk Kommunes miljøgodkendelse til at udvide den årlige produktion af slagtesvin fra 8525 til 30.500 styk på Bukkerupgård.
gallery icon

Se billedserie

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Holbæk Kommunes miljøgodkendelse til at udvide den årlige produktion af slagtesvin fra 8525 til 30.500 styk på Bukkerupgård.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvidet svinebrug er godkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvidet svinebrug er godkendt
Holbæk - 14. februar 2018 kl. 06:59
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naboerne til Bukkerupgård nord for landsbyen Bukkerup ved Tølløse fik ikke meget ud af at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over tilladelsen til at udvide den årlige produktion af slagtesvin på gården fra 8525 til 30.500 styk.

Nævnet har afvist stort set alle klagepunkterne, da der ikke er fundet grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes vurdering af forholdene, skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

Kun på et enkelt punkt er der sket en stramning. Det handler om tildækning af gyllebeholderen. Her må åbning af teltdugen kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle.

Desuden skal skader på teltoverdækningen repareres inden for en uge. Hvis det ikke kan lade sig gøre at reparere inden for en uge, skal der inden for to hverdage efter skadens opståen, indgås en aftale om reparation.

- Vi er skuffede over afgørelsen, og at vi kun fik små indrømmelser om overdækningen af gyllebeholderen. Men det er godt for dem, der bor tættest på, siger Inga Hansen, som var blandt de beboere fra området, der havde klaget over miljøgodkendelsen.

- Vi er ikke spor glade i vores nærområde. Vi frygter, at det bare er starten på, at produktionen af industrigrise bliver sat op, siger Inga Hansen og henviser til, at der en godkendelse undervejs af en udvidelse på Bolettesminde i Tingerup.

Her drives svineproduk­tionen af Peter Kjær Knudsen, som også driver svineproduktionen på Bukkerupgård. Gården ejes af hans søn, Knud Kjær Knudsen.

Klagen fra beboerne gik på flere forhold i Holbæk Kommunes miljøgodkendelse fra august 2016.

Men Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurderinger i de forskellige forhold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk