28. oktober 2020
Det er et 77 hektar stort areal, der er omdannet til et vådområde, som er genstand for ønsket om en fredning.
Det er et 77 hektar stort areal, der er omdannet til et vådområde, som er genstand for ønsket om en fredning.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand ønsker ny afgørelse om fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand ønsker ny afgørelse om fredning
Holbæk - 15. oktober 2020 kl. 12:33

I januar sagde et flertal i kommunalbestyrelsen i Holbæk ja til en invitation fra Danmarks Naturfredningsforening (DN)om at være med til at rejse en fredningssag for vådområdet i Tempelkrogen Nord ved Ågerup. Derimod sagde kommunalbestyrelsen i Lejre nej i januar.

arrow Læs også: DN afviser at udskyde fredningssag

Da der tirsdag aften i denne uge var informationsmøde i Vipperød Sognegård om det forestående fredningsforslag, meddelte formanden for teknik- og miljøudvalget i Lejre Kommune, Ivan Mott (EL), at han ville forsøge at få sine kolleger i kommunalbestyrelsen til alligevel at gå med i fredningssagen sammen med DN og Holbæk Kommune.

Meldingen kom, efter at formanden for klima- og miljøudvalget i Holbæk Kommune, John Harpøth (DF), ved mødets indledning blandt andet omtalte - som han har gjort flere gange før - at da han i maj 2019 var ude for at åbne arealet sammen med Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S), gav de hinanden hånden på, at de to kommuner sammen ville købe arealet.

Efter nogle rykkere fra Holbæk Kommune kom der svar tilbage om, at Lejre Kommune ikke ville være med til at købe arealet, der er på cirka 77 hektar.

- Jeg havde et stort ønske om, at vi skulle være med til at købe arealet, men der var ikke opbakning i kommunalbestyrelsen til, at vi købte arealet alene. Men flertallet ville gerne være med til at rejse en fredningssag, sagde John Harpøth ved mødet tirsdag aften.

- Ærgerligt, jeg ikke var informeret

Meldingen fik Ivan Mott på banen.

- Dét, du fortæller om håndslag fra Carsten Rasmussen om et fælles køb, er nyt for mig og andre. Jeg synes, det er ærgerligt, at han ikke har informeret os om det, sagde Ivan Mott.

Det er umiddelbart for sent at købe arealet i denne omgang, da Landbrugsstyrelsen har solgt det til anden side. Men Ivan Mott meddelte, at han vil forsøge at få et flertal i kommunalbestyrelsen til alligevel at gå med i fredningssagen. Ved afgørelsen i januar stemte seks (SF og EL) ud af 25 for at gå med i fredningssagen.

Flertallet fulgte indstillingen fra administrationen om ikke at gå med. Flertallets begrundelse for et nej var især, at lodsejerne ved salget til Landbrugsstyrelsen op til gennemførelsen af vådområdeprojektet fik en forkøbsret. At gennemføre en fredning med jagtforbud ville svække tilliden hos lodsejerne, så det fremover kan blive svært at få opbakning fra lodsejere til fremtidige naturprojekter.

Det var da også netop derfor, at en af de oprindelige lodsejere, Jens Lagerbon, der bor ved Særløse, ved mødet i Vipperød kunne fortælle, at han følte sig ført bag lyset. Han valgte dog i foråret at købe syv hektar tilbage.

Opfordring til kommunen: Træk jer

Samme problematik fik Carsten Svensgaard til som sin personlige holdning (ikke som formand for Vipperød Lokalforum) at sige:

- Hvis vi skal ud og lave en aftale om en sti - så glem det. Holbæk Kommune er ikke til at stole på. Jeg opfordrer kommunen til at trække sig ud af projektet.

arrow Jagt i naturområde kan fortsætte i to-tre år
29. september 2020 kl. 18:48 Opdateret: kl. 11:10
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk