26. februar 2021
Ingen borgere med handicap kommer i klemme med en ny beretningsmodel af bidraget til de private firmaer, der administrerer den borgerstyrede personlige assistance, Vederlaget skal dække alle udgifter, forsikrer socialudvalgets formand Bente Röttig. Foto: Allan Nørregaard
Ingen borgere med handicap kommer i klemme med en ny beretningsmodel af bidraget til de private firmaer, der administrerer den borgerstyrede personlige assistance, Vederlaget skal dække alle udgifter, forsikrer socialudvalgets formand Bente Röttig. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand: Hellere bruge tid på borgerne end på ankesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand: Hellere bruge tid på borgerne end på ankesager
Holbæk - 13. januar 2021 kl. 14:38
Af Margit Pedersen

Ingen borgere med handicap skal miste muligheden for at bo og styre deres hjælpeordninger i eget hjem. Heller ikke, når de overlader arbejdsgiverrollen til et firma. Det kommunale vederlag vil aldrig blive så lavt, at firmaer siger nej til opgaven, siger Holbæks socialudvalgsformand Bente Röttig (SF).

Men Holbæk Handicapråd mener, at en ny beregningsmodel er mangelfuld og frygter, at vederlaget for at administrere den borgerstyrede personlige assistance (BPA) bliver så lav, at det ikke kan hænge sammen.Firmaer vil afvise holbækkere, og i sidste ende er det en trussel mod ordningen,frygter Handicaprådet.

Bidrag kan justeres

- Vi har ændret fra en fast procentsats til bidrag beregnet ud fra den enkeltes faktiske forhold for at overholde serviceloven. Og udvalget er meget optaget af, ingen borgere kommer i klemme, fastslår Bente Röttig.
Det sikres, når borgerne, pårørende og firmaerne er med i gennemgangen af opgaverne både de direkte og indirekte, mener hun.
Ligesom bidraget justeres op, når der sker ændringer som behov for flere hjælpere, hvor der går mere tid med blandt andet jobsamtaler og ansættelser.

- Det tager længere tid at beregne individuelt end med et fast procentbidrag. Men det er bedre at bruge tiden på borgerne end behandle ankesager, understreger Bente Röttig.

Brug for dialog

På baggerund af den udtalte frygt og tvivl tror hun, der er brug for en dialog mellem forvaltningen og Handicaprådet.
- Jeg vil bedre direktionen at få indkaldt til et møde, og vil man have mig med, så kommer jeg, bemærker hun.

Ud over en række opgaver, som Handicaprådet mener mangler i beregningsmodellen, er der også en halv million kroners sparespøgelse.

Ikke et spareforslag

Da beregningsmodellen blev godkendt af socialudvalget, stod der i dagsordenen, at der ifølge forvaltningen måske kunne spares en halv million kroner.
- Det er der ikke belæg for, det er et skøn ud fra resultatet i en anden kommune. Vi har ikke bedt om et økonomisk skøn eller en besparelse. Det handler kun om at få lovliggjort vores praksis og yde et vederlag ud fra de reelle udgifter, og at det bliver betryggende for borgerne. Det kan lige så vel ende med at blive dyrere, bemærker Bente Röttig.

Handicaprådet mener, at man bør vente, til en fælles model for hele landet kommer.
Arbejdet er i gang, men Holbæk kan ikke vente med at lovliggøre en ulovlig praksis, påpeger hun.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk