11. april 2021
Fra overrækkelsen af den store donation fra Poul Erik Bach Fonden, som nu gør det muligt for Home-Start Nordvestsjælland at hjælpe endnu trængte familier.
Fra overrækkelsen af den store donation fra Poul Erik Bach Fonden, som nu gør det muligt for Home-Start Nordvestsjælland at hjælpe endnu trængte familier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsatte børnefamilier støttes: 50.000 kroner til kasser med mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsatte børnefamilier støttes: 50.000 kroner til kasser med mad
Holbæk - 08. april 2021 kl. 07:00

De kommer til at gøre godt, de mange penge. Gøre godt i udsatte børnefamilier.

Poul Erik Bech Fonden har doneret 50.000 kroner til Home-Start Nordvestsjælland. Pengene går til et lokalt projekt med mange lokale aktører.

Det er Allan Bachmann og Mads Pugerup Rasmussen - indehavere i EDC Poul Erik Bech Holbæk - der har sørget for overrækkelsen af donationen.

Allan Bachmann udtrykker stor respekt for de frivillige i den forening, der nu kan bruge pengene til at skabe glæde i trængte børnefamilier i Holbæk:

- Bag os er Poul Erik Bech Fonden, der via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter foreninger, som brænder for at gøre en forskel for udsatte børn. Det er Home-Start Nordvestsjælland et rigtig godt eksempel på. En engageret forening, der har hjertet på det rette sted. De gør et stort stykke arbejde for at hjælpe småbørnsfamilier, og deres indsats er blevet endnu mere vigtig gennem det seneste år.

Udfordret af krisen
Almindeligvis besøger de frivillige fra foreningen en familie i to timer hver uge, og så vælger familierne selv, hvad den har behov for hjælp til.

Det kan være at lytte til forældrene, hjælpe med madlavning eller lege med børnene.

Det seneste år har arbejdet været udfordret af coronakrisen, og derfor er der igangsat nye initiativer for at gøre noget ekstra for de familier, der er særligt ramte i denne tid, blandt andet uddeling af måltidskasser.

Det er et kendetegn for de fleste af de familier, foreningen støtter, at deres netværk er mangelfuldt eller slet ikke er der.

Tydelige spor
Home-Start Nordvestsjælland er en af de foreninger, der hjælper børnefamilier i en presset hverdag.

Foreningens vision er, at småbørnsfamilier får den tid og støtte, der skal til, for at deres børn får en god start på livet.

- Året, der er gået, har sat sig tydelige spor. Udsatte børn betaler en særlig høj pris, og derfor er det en afgørende opgave at mindske følgevirkninger mest muligt, påpeger Stine Welent Andersen, koordinator i foreningen:

- Der findes småbørnsfamilier i Nordvestsjælland, som mangler overskud til at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke blevet nemmere af coronakrisen. En del familier har vanskeligt ved at få økonomien til at slå til. Børn, som er hjemme fra institution eller skole, koster mere på madbudgettet, og derfor har vi igangsat vores initiativ med at uddele måltidskasser til trængte småbørnsfamilier. Det er både et økonomisk bidrag og en konkret praktisk håndsrækning, og det kan for mange være en lettelse i en meget presset tid. Med den store donation fra Poul Erik Bech Fonden kan vi hjælpe ekstra mange familier. Det er vi meget glade for. Der er virkelig brug for hjælpen.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk