19. oktober 2019
En 28-årig mand fra Gislinge er sigtet for at have truet en 43-årig mand fra Holbæk med en splatterpistol på Byvej i Gislinge torsdag middag.
En 28-årig mand fra Gislinge er sigtet for at have truet en 43-årig mand fra Holbæk med en splatterpistol på Byvej i Gislinge torsdag middag.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafik-strid: Bilist truet med pistol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafik-strid: Bilist truet med pistol
Holbæk - 10. maj 2019 kl. 10:53
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt torsdag eftermiddag omkring klokken 15.45 en 28-årig mand fra Gislinge og sigtede ham for at have truet en 43-årig mand fra Holbæk på livet lidt tidligere på dagen.

arrow Læs også: Mand i gul refleksvest set nær indbrud

Anholdelsen skete efter, at den 43-årige holbækker kloken 12.56 havde kontaktet politiet, fordi han kort forinden var blevet truet med en pistol.

Episoden fandt sted i forbindelse med, at han havde haft en uoverensstemmelse med en anden bilist om passage af et helleanlæg på Byvej i Gislinge.

De to bilister var standset op, og under den efterfølgende diskussion havde modparten ifølge den 43-årige pludselig taget en pistol frem og taget ladegreb på den.

Herefter forsvandt den truende bilist i retning mod Gislinge by i sin sølvfarvede bil.

Midt- og Vestsjællands Politi sendte en større politistyrke til Gislinge for at finde den mistænkte bilist.

Efterforskningen og eftersøgningen førte så til, at man kunne anholde den 28-årige lokale mand.

I hans bil fandt politiet en splatterpistol, og det er politiets formodning, at det er det våben, der er blevet brugt til at true den 43-årige holbækker.

Foruden dødstrusler blev den 28-årige også sigtet for at have kørt bil i narkotikapåvirket tilstand. Politiet afhørte ham, hvorefter han blev løsladt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk