21. september 2021
Det var lærerigt, men ikke kedeligt at øve sig i at tænke ud af boksen, skrotte traditionelle tankemønstre og tage ja-hatten på. Team 2 roste skolens ledelse for at skubbe frihedsforsøget på skolerne i gang med en workshop i idetræning fyldt med tossede øvelser. 

Foto: Margit Pedersen
Det var lærerigt, men ikke kedeligt at øve sig i at tænke ud af boksen, skrotte traditionelle tankemønstre og tage ja-hatten på. Team 2 roste skolens ledelse for at skubbe frihedsforsøget på skolerne i gang med en workshop i idetræning fyldt med tossede øvelser. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tossede øvelser og vild kreativ tænkning på skemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tossede øvelser og vild kreativ tænkning på skemaet
Holbæk - 21. april 2021 kl. 20:47
Af Margit Pedersen

Hvad har en hundesnor med potekølere at gøre med fremtidens skole? Ikke noget, og så alligevel en hel del, når det at få skæve og vilde ideer er på skemaet, og eleverne er lærere og pædagoger, der skulle lære kunsten at tænke ud af boksen.
Onsdag øvede lærere og pædagoger fra Holbæks tre byskoler, Absalonskolen, Orø Skole og Bjergmarkskolen, sig i at tænke i kreative ideer og ud af boksen, droppe gamle travere, dræbe egne kæpheste og gå ind i nye tankegange.

Målet er at være klar til at få de tusindvis af nye ideer til skolerne i frihedsforsøget, hvor Holbæk Kommune med få undtagelser har frit spil på skoleområdet.
Midlet var øvelser, som deltagerne på hver deres klassetrin legede sig igennem.

På Absalonskolen styrede daglig leder Steen Michael Larsen og pædagogisk leder Lasse Lyø Rahbek forløbet med instrukser fra skærmen, ligesom de kunne følge med i holdenes indsats.

Og kedeligt var det ikke, øvelserne var tumpede, skøre og skæve a la selskabsleg.
Men det virker, lød det fra Team 2 på Absalonskolen bestående lærerne fra anden årgang Lone Terp Christiansen, Rico Hansen og Tinne Tuncer, trinpædagogerne Jakob Hansen og Lene Skov og pædagog i sfo'en Gitte Lindskow.
- Det er sjovt, men det mærkes også som at få tæsk inde i hovedet. Budskabet er, at vi godt må springe ud i det, der er ikke noget forkert, bemærkede Lene Skov.

På skolerne er man vant til udvikling, men der har aldrig som i frikommuneforsøget været så stor frihed.
- Her er ingen faste rammer, vi skal tænke helt ud af boksen, og det er svært, når vi er vant til at have rammer. Så det er fedt, ledelsen har skudt det i gang med idetræning, fastslog Rico Hansen.

Overordnet handlede øvelserne om at tage ja-hatten på, lytte til andre, videreudvikle ideer og ikke lade sig begrænse i næste fase, hvor ideer til bedre læring og trivsel skal udvikles og konkretiseres.
- Ideen med frihedsforsøget er ikke at gro fast i gamle tankesystemer og se på, hvad vi hver især kan bidrage med for at få den mest givende, dannende og uddannende skole. Her er det vigtigt, at vi føler at have bidraget, understregede Tinne Tuncer.

Nu er hun og ansatte på de tre byskoler skubbet i gang med de tossede øvelser.
Og nu skal der smides ideer på bordet helt uden at tænke på, om det er inden for lovens rammer, tilføjede hun.

Der blev arbejdet med idetænkning, fleksibilitet, originalitet, videreudvikling og overtalelse.

Men da man kom til sidste punkt problemforståelse på Absalonskolen, blev workshoppen afbrudt med en meddelelse om, at der er konstateret coronavirus i overbygningen.
Mens de fleste gik hjem, mødtes lærere fra team 7 og 8 for at finde ud af, hvem der skulle have besked om at blive hjemme.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk