22. februar 2019
Sidste år var det Svinninge, der var værtsby for ungdoms-cykelløbet DCH Cup. I år har Tølløse fået værtsrollen. Foto: Per Christensen
Sidste år var det Svinninge, der var værtsby for ungdoms-cykelløbet DCH Cup. I år har Tølløse fået værtsrollen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tølløse bliver vært for stort cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tølløse bliver vært for stort cykelløb
Holbæk - 11. februar 2019 kl. 16:51
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2017 var det Holbæk, der lagde veje til. Sidste år var det i Svinninge, det foregik, og i år bliver det området omkring Tølløse, der kommer til at danne rammen om et cykelløb for nogle af de bedste unge cykelryttere under 19 år.

Denim Cup eller DCU Cuppen, som løbet måske er bedre kendt som, afvikles den 11. august.

Danmarks Cykle Union står for den sportslige del af arrangementet sammen med Holbæk Cykelsport, og det er sidstnævnte, som overfor Holbæk Kommune har peget på Tølløse som værtsby.

- Vi har først og fremmest kigget på de sportslige udfordringer, hvor vi bestræber os på, at det ikke skal være det samme som sidst. Derfor har vi peget på Tølløse som værtsby i år, fortæller Benny Stillhoff Nielsen, der er formand for Holbæk Cykelsport.

Han forklarer at ved at afvikle cykelløbet i den østlige del af kommunen, bliver der mulighed for at give cykelrytterne nye udfordringer.

- I Svinninge kørte de på en forholdsvis flad strækning. I Tølløse kan vi gøre ruten mere kuperet ved at sende deltagerne op omkring bakkerne i Brorfelde og Algestrup, fortæller Benny Still-hoff Nielsen.

Da Svinninge var vært for cykelløbet sidste år blev der afviklet en stor byfest samtidig, og der kom masser af mennesker.

Derfor er man i byen meget skuffede over, at cykelløbet bliver flyttet til Tølløse.

- Nu fik vi banket et godt arrangement op med torvedag og cykelløb sidste år, og så beslutter kommunen at flytte cykelløbet til Tølløse. Det er vi alle meget skuffede over, fortæller Benny Jørgensen, der er formand for Svinninge Erhvervsforening.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk