22. oktober 2021
Christine Lundgaard er 46 år og ny folketingskandidat i Holbæk for Enhedslisten. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Christine Lundgaard er 46 år og ny folketingskandidat i Holbæk for Enhedslisten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To nye folketingskandidater klar for Ø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To nye folketingskandidater klar for Ø
Holbæk - 22. september 2021 kl. 07:55
Af Bjarke Hammer Skov

Med formodentlig stadig et pænt stykke tid til næste folketingsvalg er det måske et udtryk for rettidig omhu, men to nye folketingskandidater har meldt sig på banen for Enhedslisten i Holbæk.

Begge er udenbys fra, og den ene kandidat er 46-årige Christine Lundgaard, der også sidder i bestyrelsen for partiet i København, hvor hun bor.

Hun er uddannet arkitekt og har udover en stribe poster internt i Enhedslisten arbejdet som højskolelærer, researcher for Mellemfolkeligt Samvirke og senest som uddannelseskonsulent i FOA.

Hendes fokus er på klimapolitikken.

- Det er klimakrisen, der får mig til at stille op. Kræfterne skal kastes ind nu, skriver hun om sit kandidatur på partiets hjemmeside.

Hun var også opstillet til folketinget for partiet inden folketingsvalget i 2011, men trak sig dengang på grund af sygdom i familien og blev erstattet på stemmesedlen af Christian Juhl.

Det andet nye ansigt på stemmesedlen for Enhedslisten er 41-årige Ibrahim Benli, der også sidder i byrådet for partiet i Herlev.

Med sig ind på stemmesedlen har han en diplomuddannelse i ledelse, og arbejdede i to år fra 2017 til 2019 som projektleder i Holbæk kommune, inden han blev projektansvarlig på jobcentret i Rødovre, hvor han har været siden.

Også Ibrahim Benli vil kaste sig ind i klimakampen for det rød-grønne parti, men også i kampen mod det, som han kalder »årtiers ulighedsskabende reformpolitik«, der efter hans mening skaber hårde økonomiske kår for mennesker udenfor arbejdsmarkedet, fremgår det af partiets hjemmeside om hans politiske fokusområder.

Han var også at finde på stemmesedlen til folketingsvalget i 2019, hvor han var opstillet i Københavns Omegns storkreds.

Han fik her 1.587 personlige stemmer.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk