20. september 2018
Retten i Holbæk har forløbigt varetægtsfængslet en 21-årig mand og opretholdt anholdelsen af en 18-årig mand. De er begge sigtet for ulovlig tvang og afpresning af en jævnaldrende holbækker.
Retten i Holbæk har forløbigt varetægtsfængslet en 21-årig mand og opretholdt anholdelsen af en 18-årig mand. De er begge sigtet for ulovlig tvang og afpresning af en jævnaldrende holbækker.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd sigtet: Sælg narko, betal penge eller bliv skudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd sigtet: Sælg narko, betal penge eller bliv skudt
Opdateret 12. juli 2018 kl. 07:30
Holbæk - 12. juli 2018 kl. 07:28
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 18-årig mand fra Odsherred fik onsdag efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Holbæk opretholdt sin anholdelse i tre gange 24 timer.

arrow Læs også: 18-årig løsladt i sag om afpresning

Han er sigtet for sammen med en 21-årig mand at have udsat en jævnaldrende mand fra Holbæk for ulovlig tvang og afpresning på en adresse i Holbæk 12. juni i år.

Den 21-årige har været varetægtsfængslet i sagen siden 28. juni, og tirsdag formiddag anholdt Midt- og Vestsjællands Politi så den 18-årige.

Dommeren ville dog ikke skride til egentlig varetægtsfængsling, og politiet har nu frem til lørdag til at skaffe yderligere bevismateriale i sagen, eller vælge at løslade den 18-årige.

Ifølge sigtelsen mod de to indfandt de sig begge tirsdag den 12. juni omkring klokken 17.30 hos den jævnaldrende på hans bopæl i Holbæk.

Her skal de have forlangt, at offeret skulle sælge narkotika for den 21-årige. Det nægtede han imidlertid, og ifølge sigtelsen skal den 21-årige derefter have givet den forurettede besked på at give ham 30.000 kroner inden den kommende fredag.

Derpå skal den 21-årige sigtede have truet med at skyde den pågældende, mens han samtidig fremviste en taske og sagde noget i retning af, at han var »skarpladt«.

Det fremgår ikke af sigtelsen, at andre personer skulle have deltaget i episoden.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker ikke at fortælle detaljer om sagen, og grundlovsforhøret onsdag formiddag blev på anklagerens begæring holdt for lukkede døre med henvisning til, at efterforskningen ellers kan forstyrres, hvis forklaringer kan samstemmes.

Politiet har ikke tidligere omtalt fængslingen af den 21-årige, der også skete i et lukket grundlovsforhør i Holbæk i slutningen af juni.

Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret 28. juni, som dagbladet Nordvestnyt har fået aktindsigt i, nægtede den 21-årige sig skyldig i sigtelsen, og han kærede efterfølgende fængslingen til landsretten.

Ifølge avisens oplysninger er han dog fortsat varetægtsfængslet, foreløbigt frem til 24. juli.

Inden dørene blev lukket til grundlovsforhøret onsdag, oplyste forsvarer Eigil Strand, at den 18-årige nægter sig skyldig i sigtelsen.

Efter forsvarerens ønske blev den 18-årige udstyret med et navneforbud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk