29. september 2021
Politiet rykkede talstærkt ud til Ladegårdsparken Vest i Holbæk tirsdag aften efter meldinger om skud. Der er fundet tegn på, at der er skudt med løst krudt. To mistænkte blev anholdt. Foto: Byrd - Morten Sundgaard
gallery icon

Se billedserie

Politiet rykkede talstærkt ud til Ladegårdsparken Vest i Holbæk tirsdag aften efter meldinger om skud. Der er fundet tegn på, at der er skudt med løst krudt. To mistænkte blev anholdt. Foto: Byrd - Morten Sundgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd anholdt efter skyderi: Vidner ledte politiet på sporet af flugtkøretøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd anholdt efter skyderi: Vidner ledte politiet på sporet af flugtkøretøj

Politiet mistænker to mænd fra København for at være involveret i en skudepisode i Ladegårdsparken i Holbæk tirsdag aften. En 20-årig odsing betragtes som målet, men er uskadt.

Opdateret 15. september 2021 kl. 17:56
Holbæk - 15. september 2021 kl. 11:01
Af Morten D. Christensen

Beboerne i Ladegårdsparken i Holbæk måtte tirsdag aften endnu engang se til, mens store politistyrker rykkede ind i bebyggelsen efter, at der klokken 21.09 havde været en ny skudepisode i området.

arrow Læs også: Politiet maner til ro efter skudepisode: Ikke ny konflikt under opsejling

Midt- og Vestsjællands Politi var onsdag formiddag tilbageholdende med oplysninger i sagen, men det står klart, at politiet arbejder ud fra en mistanke om, at to mænd på 23 og 27 år fra København har været involveret i skyderiet.

De blev anholdt en halv time efter anmeldelsen, og midt på formiddagen var de to stadig i politiets varetægt.

Det var på det tidspunkt endnu uvist, om politiet vil fremstille dem i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, ligesom det er uklart, hvad politiet eventuelt sigter dem for.

Tavs 20-årig odsing

Politiet oplyste natten til onsdag, at man betragter en 20-årig mand fra Odsherred som forurettet i sagen. Han er dog uskadt, og ingen personer er ifølge politiet kommet til skade.

Politiets indledende tekniske undersøgelser af gerningsstedet i Ladegårdsparken Vest viser da også, at der formentligt kun er blevet affyret løst krudt og ikke skarpe projektiler.

Men efterforskningsleder Jacob Olsen siger til dagbladet Nordvestnyt, at man skal gennemgå alle de fund, politiet har gjort i løbet af aftenen og natten samt ved undersøgelser i dagslys onsdag, før efterforskerne har et mere fuldtonet billede.

Ifølge politiet har den 20-årige ikke vist den store vilje til at svare på spørgsmål om, hvor vidt han kender de to mistænkte mænd i forvejen, og om der eventuelt var aftalt et møde mellem dem.

- Det er nogle af de ting, vi forsøger at få afdækket. Den 20-årige har ikke bidraget med noget, men vi samler oplysninger ind fra vidner, eventuel overvågning og hvad der ellers kan være, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

To blev anholdt i køretøj

Politiet fik flere anmeldelser fra beboere i Ladegårdsparken om lyden af skud omkring klokken 21.09.

I området kunne vidner henlede politiets opmærksomhed på et muligt flugtkøretøj, som havde forladt Ladegårdsparken kort efter skyderiet.

- Takket være vidnernes oplysninger lykkes det os at standse det mistænkte flugtkøretøj cirka en halv time efter anmeldelsen. Her bliver de to mænd fra København anholdt, siger Martin Bjerregaard.

Af efterforskningsmæssige hensyn vil han ikke oplyse nærmere om, hvor anholdelsen af de to københavnere fandt sted.

Kender parterne i forvejen

Politiet ville onsdag formiddag ikke sige noget om, hvor vidt de to anholdte og den forurettede har tilknytning til kendte grupperinger.

Martin Bjerregaard siger dog, at politiet kender alle tre parter i forvejen. Den 20-årige mand fra Odsherred har ifølge politiet sin faste gang i Holbæk, mens Midt- og Vestsjællands Politi i mindre grad kender til de to anholdte mænd på 23 og 27 år fra København.

Skudepisode i juli

Tirsdagens skyderi sker kun godt to måneder efter, at der senest blev konstateret skyderi i Ladegårdsparken. Natten til 6. juli blev der affyret flere skud i et grønt område, men ingen blev ramt, ligesom politiet ikke fandt frem til nogen mistænkte.

Derudover har der med mellemrum været meldt om skudafgivelse i Ladegårdsparken gennem de senere år.

Den klart mest alvorlige episode skete i april 2019, hvor to dengang fuldgyldige medlemmer af Bandidos stod bag skuddrabet på 18-årige Zobair Saidi fra den rivaliserende Vang-gruppe.

De to rockere blev i maj i år idømt livstid for drabet, men har anket dommene og afventer ankesagen i landsretten.

arrow Sigtede er blevet løsladt efter skyderi
15. september 2021 kl. 16:35 Opdateret: kl. 17:57
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk