29. september 2021
Tomas Nagel fra Tølløse skole er »Årets madsjæl i folkeskolen«.
gallery icon

Se billedserie

Tomas Nagel fra Tølløse skole er »Årets madsjæl i folkeskolen«.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To lokale ildsjæle hædret ved stor prisuddeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To lokale ildsjæle hædret ved stor prisuddeling
Holbæk - 13. september 2021 kl. 21:30
Af Allan Rasmussen

Det var en mangfoldig gruppe af ildsjæle, der mandag aften kunne gå fra Industriens Hus som vindere af årets 10 priser til Generation Food Award 2021, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Fælles for alle vinderne er, at de hver dag gør noget særligt for at forbedre børn og unges madvaner.

arrow Læs også: Lokale madsjæle beæret over skulderklap

Blandt de 10 vindere var der to lokale ildsjæle: Tomas Nagel fra Tølløse Skole og Tine Binne Petersen fra Børnehuset Kirsebærhaven i Knabstrup, som henholdsvis vandt priser for »Årets madsjæl i folkeskolen« og »Årets grønne madsjæl«.

Juryens begrundelse for at udnævne Tomas Nagel som vinder er hans målrettede arbejde med at styrke elevernes gåpåmod og færdigheder i køkkenet på Tølløse skole.

Juryen fremhævede, at hans store indsats med at lave en elevcafé, har skabt et stærkt fællesskab blandt eleverne omkring maden og måltidet. Det er til stor glæde og gavn for hele skolen. Det er et vigtigt led i at styrke vores fælles madkultur med fokus på måltidet, der samler os.

De øvrige nominerede var Karin Gram Sørensen, Hvinningdalskolen, og Mads Hegaard, Højer Efterskole.

Den anden lokale vinder, Tine Binne Petersen, blev fremhævet af juryen for at have vist stort overskud og initiativrighed.

Hun har skabt et koncept, der styrker den grønne, lokale maddagsorden. Juryen fandt det beundringsværdigt, at Tine får selv de små børn med på den grønne dagsorden gennem sit køkkenhaveprojekt. Hendes stålsatte arbejde med at påvirke børns grønne maddannelse er vigtig for at styrke næste generations forhold til maden, råvarerne og vores jordklode.

De øvrige nominerede var: Mads Risom, Restaurant Skipperly og Louise Køster, Rabarbergaarden.

Det er Arla, der står bag arrangementet, og det var en tydeligt imponeret landedirektør for Arla Danmark, Helle Müller Petersen, der forlod aftenens award show.

- Der er desværre en del børn, der ikke får den nødvendige introduktion til madlavning, råvarer og smagsnuancer. Derfor er det helt fantastisk at opleve, hvor mange mennesker der dagligt knokler for at sikre, at børn og unge får nogle kundskaber med på vejen. Med Generation Food Award hædrer vi dem helt fortjent, siger Helle Müller Petersen.

Vinderne
  1. »Årets forbillede for børn og unges madvaner« Vinder: Louisa Lorang.
  2. »Årets lokale ansvarstager - i butik« Vinder: Ronni Brokholm Olesen, Min Købmand i Løvel.
  3. »Årets madformidler« Vinder: Jonas Vigkilde, Fars Køkkenskole.
  4. »Årets madsjæl i folkeskolen« Vinder: Tomas Nagel, Tølløse Skole.
  5. »Årets smagsløg« Vinder: Klavs Styrbæk, Styrbæks.
  6. »Årets madsjæl i forenings- og fritidslivet« Vinder: Simon Lehm Frandsen, Plexus.
  7. »Årets fødevarehåndværker - i slagterfaget« Vinder: Barakat Mohammad fra Kødsnedkeren.
  8. »Årets råvarehelt« Vinder: Gorm Wisweh
  9. »Årets grønne madsjæl« Vinder: Tine Binne Petersen fra Børnehuset Kirsebærhaven i Knabstrup.
  10. »Årets Madsjæl 2021« Hovedprisvinder: Mie Reihs Hegnar fra Madfærd.
Midtjysk iværksætter løb med årets hovedpris

Det blev i år midtjyske Mie Reihs Hegnar, som er stifter og direktør af den socialøkonomiske virksomhed Madfærd, der løb med Arlas hovedpris som »Årets Madsjæl 2021«.

Med Madfærd har Mie Reihs Hegnar lavet en moderne kantineordning, hvor 5. og 6. klasse elever fra Mølleskolen i Ry på skift laver mad sammen med en køkkenleder og tilknyttede kvinder med indvandrerbaggrund.

Alt overskuddet fra aftenen går til Arla Fondens videre arbejde med MADlejr, som er et tilbud til 6. og 7. klasser landet over.

Juryen til Generation Food Award 2021 bestod af Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, Lola Jensen, familievejleder, Judith Kyst, direktør for Madkulturen, Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring, Christian Bitz, ernæringsekspert og forfatter og Karen Wistoft, professor i smagsdidaktik.

arrow Mere madglæde til de helt små
07. september 2021 kl. 17:45 Opdateret: kl. 16:25
arrow Billeder og video: Se 7.A trylle i køkkenet
01. september 2021 kl. 11:10 Opdateret: kl. 10:56
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk