18. september 2021
Det skarpe, uoverskuelige sving i Tingtved er et af de steder, hvor trafiksikkerheden vil  blive øget med den nye cykelsti ved Søstrup.
gallery icon

Se billedserie

Det skarpe, uoverskuelige sving i Tingtved er et af de steder, hvor trafiksikkerheden vil blive øget med den nye cykelsti ved Søstrup.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To cykelstier står klar til næste sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

To cykelstier står klar til næste sommer
Holbæk - 26. juli 2021 kl. 14:45
Af Kaj Ove Jensen

Da partierne i Holbæk Kommunalbestyrelse i oktober 2019 indgik en budgetaftale om at etablere nye cykelstier var planen, at de skulle være færdige i 2021. Det er ikke nået, og den seneste tidsplan angiver nu, at cykelstierne kan ventes at stå færdige i sommeren næste år.

arrow Læs også: Lidt mere fart på projekter med cykelstier og vej

Det drejer sig om cykelstien fra Søstrup til Holbæk Mega Center og cykelstien fra Stigs Bjergby til Skamstrup via Mørkøv.

Mens der nåede at blive holdt et borgermøde i samarbejde med Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby før corona­udbruddet i foråret 2020, er der endnu ikke holdt et borgermøde i samarbejde med Lokalforum Regstrup, hvor Søstrup hører hjemme.

Det bliver der nu rådet bod på med et borgermøde den 19. august klokken 19-21. Det holdes på Nørupvej 58 i Søstrup, hvor Lykkegard har adresse.

Der skal ske tilmelding til mødet på mailen larc@holb.dk med angivelse af navn og adresse. Invitationen er sendt til alle husstandene i Søstrup og det videre forløb nord på, i alt 409 adresser.

Skal cykelstien ind i byen?

Den tekniske projektering af cykelstien er i gang, og i november holdes der åstedsforretning hos de lodsejere, der skal afgive jord til projektet. Efter den politiske behandling i januar af areal­erhvervelsen, eventuelt ved ekspropriation, holdes der ifølge tidsplanen udbud i februar.

  • Det var et mangeårigt ønske fra lokalsamfundene, der blev opfyldt, da partierne bag budgetaftalen i Holbæk Kommunalbestyrelse i oktober 2019 afsatte i alt 18 millioner kroner til cykelstierne ved Søstrup og Mørkøv.
  • Kort efter blev der afsat to gange 200.000 kroner til forundersøgelser med videre af cykelstierne.
  • I både Skamstrup, Stigs Bjergby og Mørkøv er det aftalt, at der skal etableres bump og hævede flader for at sænke bilernes fart.

Arbejdet med anlæggelsen af cykelstien vil derefter foregå fra marts til juni.

Der har egentlig ikke været lagt op til, at cykelstien skulle gå inden for byskiltet i Søstrup. Men på borgermødet vil Holbæk Kommune præsentere et forslag om, at cykelstien fører fra byskiltet og videre frem til krydset Nørupvej-Sasserupvej-Søstrupvej. Her er der via Nørupvej cykelsti hele vejen til Regstrup.

Hvis cykelstien føres ind gennem Søstrup by, vil det betyde, at en del lodsejere skal afgive jord til formålet. Borgermødet den 19. august vil vise, om der er opbakning til den plan.

- Det kan også være, at det bliver for dyrt, så det kræver en tillægsbevilling. Vi kender først den reelle pris efter udbuddet, siger Lars Brandt Christensen, der er seniorprojektleder i Holbæk Kommunes Byggeri og Infrastruktur.

Kloakering kom sent med

Arbejdet med cykelstien fra Søstrup til Holbæk Mega Center er blevet forsinket, fordi et projekt med separatkloakering er kommet ind i billedet sent i forløbet. Det er forsyningsselskabet Fors, der skal have adskilt spildevand og regnvand i området.

- Det har været en større omgang at få det samprojekteret. Men det ville være tåbeligt ikke at tage Fors med nu. Ellers skulle man have gravet en ny cykelsti op igen kort efter, den var anlagt, siger Lars Brandt Christensen.

Holbæk Kommune vil stå for et samlet udbud af cykelsti og separatkloakering i Søstrup. Fors-entreprisen vil dog frit kunne vælges fra, hvis det bliver for dyrt.

Regnvand skal håndteres

Også projektet med cykelstien fra Skamstrup til Mørkøv og videre til Stigs Bjergby er blevet forsinket.

- Det er et ret kuperet terræn til Stigs Bjergby, og der har ved forprojekteringen og boreprøverne vist sig at være udfordringer med håndteringen af regnvandet. Vi kan ikke have vand på cykelstierne. Der er ikke de store ændringer i linjeføringen, men vi kan ikke begynde at erhverve jord, før vi er skarpe på, hvor der skal bygges, siger Lars Brandt Christensen.

Ifølge den nye tidsplan vil åstedsforretningen finde sted i oktober.

Herefter kan den politiske behandling af arealerhvervelsen, eventuelt ved ekspropriation, ske i november.

Udbuddet af opgaven er planlagt til januar, mens anlæggelsen af cykelstien vil finde sted fra marts til juni.

arrow Borgermøde bød på flere ideer til ny vej
26. august 2021 kl. 23:09 Opdateret: kl. 23:06
arrow Skal cykelstien føres ind i byen?
20. august 2021 kl. 10:38 Opdateret: kl. 10:38
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk