21. september 2019
Retten i Holbæk har fundet en 45-årig mand fra Holbæk Kommune skyldig i fire forhold om voldtægt mod sin datter, da hun var mellem syv og ni år.
Retten i Holbæk har fundet en 45-årig mand fra Holbæk Kommune skyldig i fire forhold om voldtægt mod sin datter, da hun var mellem syv og ni år.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To års fængsel for voldtægt af datter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To års fængsel for voldtægt af datter
Holbæk - 20. marts 2019 kl. 12:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I gennem mere end to år udsatte en i dag 45-årig mand fra Holbæk Kommune gentagne gange sin datter for voldtægt, mens hun var mellem syv og ni år gammel.

arrow Læs også: 45-årig sigtet for voldtægt af barn

Det slog Retten i Holbæk fast tidligere på måneden, hvor man kendte den 45-årige skyldig i fire forhold om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Seksuelle overgreb på børn under 12 år betegnes per definition som voldtægt, uanset om der er tale om samleje eller andre seksuelle krænkelser.

Faren blev idømt to års fængsel, men han har anket dommen til Østre Landsret.

- Han nægter sig skyldig, og dommen er anket til frifindelse, siger den dømtes forsvarsadvokat, Carsten Brix, til dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Domsmandsretten fandt faren skyldig i, at han både på sin bopæl og på ikke-identificerede rastepladser i Holbæk Kommune adskillige gange både kyssede og befølte pigen i skridtet efter, at han have taget hendes bukser og underbukser af.

I ét tilfælde, formentligt omkring november sidste år, skal han have gjort noget tilsvarende mod pigen på en bænk i et grønt område.

Ifølge anklageskriftet begyndte overgrebene omkring februar 2016 og stod på indtil december 2018.

Af dombogen, som Nordvestnyt har fået aktindsigt i, fremgår det, at pigen under sagen tydeligt har forklaret, at hun kædede starten på farens overgreb sammen med sin skolestart.

På den baggrund mente retten, at de seksuelle krænkelser måtte være begyndt i hvert fald fra august 2016 og stået på frem til december sidste år, hvor den 45-årige blev anholdt efter en henvendelse fra Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev anholdt 18. december og varetægtsfængslet i et lukket grundlovsforhør dagen efter. Han er fortsat fængslet og vil være det frem til ankesagen i landsretten.

Det er uvist, hvad der førte til, at Holbæk Kommune fik kendskab til sagen, men to af sagens fire forhold erpræcist tidsangivet til 15. og 16. december henholdsvis på bopælen og i farens bil på en rasteplads.

Ved episoden 15. december havde manden ført pigens hånd ned til sit lem, og det er både første og eneste gang, at den type overgreb nævnes i anklageskriftet.

Sagen har i udpræget grad været kørt for lukkede døre, så det har ikke været muligt at høre forklaringerne fra hverken den i dag 10-årige pige eller den 45-årige mand.

Det er ikke unormalt, at ofres vidneudsagn i sager om seksuelle overgreb afgives bag lukkede døre. Det var også tilfældet i denne sag, hvor pigens forklaring på forhånd var optaget på video og blev afspillet i retten.

Men i denne sag er også forklaringerne fra både den tiltalte far samt tre vidner blevet afgivet bag lukkede døre. Det er sket for ikke at udsætte den 10-årige pige for unødig krænkelse.

Af dombogen fremgår det, at pigen har været videoafhørt to gange i henholdsvis 45 minutter og cirka en time. Dommerne bemærker i deres afgørelse, at hun under begge afhøringer har forklaret det samme, og retten anser pigens forklaringer som troværdige, sammenhængende, selvoplevede og ikke overdramatiserede.

Samtidig har to af vidnernes forklaringer understøttet pigens forklaring.

Foruden to års fængsel blev faren dømt til at betale sin datter 60.000 kroner i tortgodtgørelse, skriver Nordvestnyt onsdag.

Nordvestnyt og sn.dk bringer i udgangspunktet navn på personer, der idømmes mindst to års ubetinget fængsel. Af hensyn til pigen nævnes den dømtes navn ikke i denne sag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk