21. september 2018
Retten i Holbæk behandler i næste uge sagen, hvor en mand er tiltalt for vold mod sit barn og trusler mod en medarbejder i en daginstitution.
Retten i Holbæk behandler i næste uge sagen, hvor en mand er tiltalt for vold mod sit barn og trusler mod en medarbejder i en daginstitution.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiltale: Far slog barn og truede med at dræbe anmelder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiltale: Far slog barn og truede med at dræbe anmelder
Holbæk - 13. maj 2018 kl. 07:45
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da en 37-årig mand fra Holbæk Kommune midt på eftermiddagen tirsdag den 9. januar i år blev anholdt på en parkeringsplads ved et skovområde mellem Ringsted og Sorø, var det den foreløbige kulmination på en sag, der begyndte i november cirka halvanden måned tidligere.

arrow Læs også: Far frikendt for vold mod lille søn

På tirsdag står den 37-årige ved Retten i Holbæk tiltalt for, at han i tiden op til den 28. november sidste år om morgenen skal have slået sit to-årige barn »flere gange i ansigtet og på kroppen med blodudtrækninger til følge«, som det hedder i anklageskriftet i sagen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Volden skal være udøvet på en adresse i Holbæk Kommune.

Manden nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat, Klaus Søborg Jørgensen, til avisen.

Den 37-årige er også tiltalt for et andet alvorligt brud på straffeloven. Ifølge anklageskriftet har han 9. januar i år fremsat trusler mod en kvindelig medarbejder i en daginstitution i Holbæk Kommune, fordi den pågældende medarbejder havde politianmeldt manden for vold mod barnet.

Dermed er der i strafferetlig forstand tale om vidnetrusler, og samtidig er de fremsat mod en person i offentlig tjeneste. Det er skærpende omstændigheder.

Det var netop vidnetruslerne, der førte til mandens anholdelse om eftermiddagen den 9. januar. Om formiddagen havde han ringet til en tredjepart og meddelt, at han ville slå den kvindelige medarbejder ihjel.

Han skal, ifølge anklageskriftet, blandt andet have sagt, at »jeg har fundet den kniv, der skal bruges«.

Af anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige ligeledes via samtale-app'en Facetime på sin mobiltelefon viste tredjeparten, at han lagde en stor køkkenkniv ind i sin bil.

Han viste også, at han kørte mod og ankom til den pågældende børnehave, hvor han sagde: »Så nu går jeg ind.«

Hvad der herefter skete, fremgår ikke af anklageskriftet, men det vil formentligt blive forsøgt belyst, når sagen på tirsdag kommer for retten som en domsmandssag.

Der er dog ikke noget i anklageskriftet, der tyder på, at manden fremsatte yderligere trusler eller var i kontakt med den kvindelige medarbejder.

Ligesom i voldsforholdet nægter den 37-årige sig skyldig i at have fremsat vidnetrusler mod kvinden.

Klokken 13.45 samme dag anholdt politiet så manden ved et skovområde mellem Ringsted og Sorø.

Her var han i besiddelse af en kniv med en klinge på mere end 12 centimeter, og derfor er han også tiltalt for overtrædelse af knivloven, skriver Nordvestnyt lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk