22. september 2018
Sparekassen Sjælland-Fyn med hovedsæde i Holbæk har efter inspektionen fra Finanstilsynet fået tre på bud.
Sparekassen Sjælland-Fyn med hovedsæde i Holbæk har efter inspektionen fra Finanstilsynet fået tre på bud.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilsyn: Sparekasse-vækst baseret på kunder med »visse svaghedstegn«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilsyn: Sparekasse-vækst baseret på kunder med »visse svaghedstegn«
Holbæk - 12. juli 2018 kl. 13:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en inspek­tion i foråret hos Sparekassen Sjælland-Fyn A/S konstaterer Finanstilsynet nu, at sparekassens høje vækst i udlån de senere år i høj grad er baseret på kunder med »visse svaghedstegn«.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Finanstilsynet bemærker, at Sparekassen Sjælland-Fyn, der har hovedsæde på Isefjords Allé i Holbæk, har en næsten dobbelt så høj vækst i udlån som gennemsnittet for andre mellemstore pengeinstitutter, og at kun cirka hver tredje nye kunde har en »normal risiko«, som det hedder.

Det fremgår af en netop offentliggjort redegørelse fra Finanstilsynet om inspektionen hos sparekassen i april og maj i år, hvor tilsynet blandt andet gennemgik pengeinstituttets væsentligste risikoområder, som de tog sig ud pr. 1. januar i år.

Sparekassen Sjælland-Fyns administrerende direktør, Lars Petersson, tager Finans­tilsynets redegørelse med ro. Han mener, at det er positivt med en udlånsvækst, der er højere end gennemsnittet, og han ser ikke noget problem i, at to tredjedele af væksten ganske rigtigt kommer fra udlån til den gruppe af kunder, som Finanstilsynet betegner som kunder med visse svaghedstegn.

- Her taler vi for eksempel om studerende og førstegangs huskøbere. Det er normale familier, hvor økonomien løber rundt, men uden den store formue i ryggen. Dem er der mange af i Danmark, og Sparekassen Sjælland-Fyn har det rigtig godt med at have dem som kunder og basere vores forretning på dem, siger Lars Petersson til Nordvestnyt.

Finanstilsynet opererer med fem kategorier af kunder i forhold til deres risikoprofil, og gruppen af kunder med »visse svaghedstegn« ligger midt i.

Lars Petersson tilføjer, at der naturligvis er en risiko ved udlån også til denne gruppe kunder.

- Men det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over, siger han.

Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen også udstedt tre påbud til Sparekassen Sjælland-Fyn.

Læs mere i dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk