15. maj 2021
Torben Dalby Larsen sidder nu i bestyrelsen for Sparekassen Sjælland-Fyn.
Torben Dalby Larsen sidder nu i bestyrelsen for Sparekassen Sjælland-Fyn.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere chefredaktør valgt til bestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere chefredaktør valgt til bestyrelse
Opdateret 15. april 2021 kl. 09:42
Holbæk - 15. april 2021 kl. 08:55

Tidligere chefredaktør Torben Dalby Larsen blev onsdag valgt ind i Sparekassens Sjælland-Fyns bestyrelse. Det skete ved et digitalt møde i sparekassen repræsentantskab.

Til bestyrelsen genvalgte repræsentantskabet direktør Jakob Nørrekjær Andersson og gårdejer Erik Larsen.

Programdirektør Kirsten Hede Nielsen ønskede ikke genvalg, og her valgte repræsentantskabet altså Torben Dalby Larsen.

Han er mangeårig tidligere ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Sjællandske Medier A/S, ligesom han har omfattende erfaring med bestyrelsesarbejde.

Han fratrådte således for kun en måned siden som bestyrelsesformand for PFA Holding og PFA Pension efter 29 års medlemskab af de to PFA- bestyrelser.

- Jeg er glad for, at vi har fået Torben Dalby Larsen med på bestyrelsesholdet. Hans kompetencer, erfaring og indsigt inden for det finansielle område er betydelig samtidig med, at han har stor indsigt i de lokale forhold for virksomheder og borgere. Det er meget værdifuldt for den forretningsmæssige og strategiske rejse, Sparekassen Sjælland-Fyn er på, siger Thomas Kullegaard, bestyrelsesformand i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Lokal forankring

Torben Dalby Larsen ser frem til at bidrage til sparekassens fremtidige virke, da Sparekassen Sjælland-Fyn i hans optik løser en særdeles vigtig opgave.

- Det er afgørende for alle lokalområder på Sjælland og Fyn, at der er et større, lokalt og regionalt forankret pengeinstitut, som ønsker at støtte op om udviklingen både i de større og mindre lokalsamfund. Den rolle tager Sparekassen Sjælland-Fyn aktivt på sig, og sparekassen har et direkte formål om at bidrage til at gøre de lokalsamfund, som den er en del af, til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Det arbejde ser jeg frem til at støtte op om i kraft af min nye bestyrelsespost, siger Torben Dalby Larsen.

Efter repræsentantskabsmødet konstituerende bestyrelsen sig, og det er fremdeles Thomas Kullegaard og Jakob Nørrekjær Andersson, der varetager hvervene som formand og næstformand.

Den øvrige bestyrelse består af Bent Andersen, Erik Larsen, Otto Spliid, Torben Dalby Larsen, Helle Lindhof Bjørnøe, Per Olsen og Mads Wallin. De tre sidstnævnte er valgt af medarbejderne.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk